søndag den 11. november 2012

Week-end

Koncerten torsdag aften var en dejlig oplevelse. Vi hørte kormusik fra Buxtehude til Ola Gjeilo (nulevende meget hot norsk komponist bosiddende i New York) med Universitetets allerbedste kor "Scola Cantorum".
Dirigenten Stephen Caldwell har et andet kor som er åbent for andre end studerende, Master Choir. Dem skal vi høre mandag aften, og måske kan vi synge i det. Nu må vi se.


Fredag gik jeg til "Hyper building" på Campus, hvor jeg forhørte mig om muligheden for et medlemskab. Når man går ind på Campus området møder man denne advarsel :




 Jeg fik en fin rundvisning og så alle faciliteterne : Svømmehal med olympiske mål, træningssale med maskiner og andre til holdundervisning, basket ball baner. Der var også udlejning af cykler, kano og kajak og campingudstyr. Alt hvad hjertet kunne begære. Endnu engang er jeg imponeret, både af mulighederne, og ikke mindst af den hjælpsomhed amerikanerne kommer en i møde med. Så snart man får pippet om at man er fra Danmark er det "cool".
Bill Clintons hjem, da han var professor på University of Arkansas.

Eftermiddag i haven i 22 gr. med Obama, livet er herligt.
Mødtes på "Hog Brewery" med Steffen til et godt glas amerikansk øl : "Scout Stout"

Lørdag formiddag på expedition til "Ozark Natural Foods", en gigantisk helsekost butik. Den er medlemsejet, COOP som Brugsen derhjemme, og de forhandler udelukkende økologiske, fairtrade varer, så vidt muligt fra lokale virksomheder og landmænd. Virkelig mange spændende varer, blandt meget andet var jeg særlig imponeret af deres mel i løs vægt af så mange slags, jeg aldrig har set før noget sted. Jeg fik handlet lidt til det hjemlige bageri. Skønt med sådan en butik blot et par km væk.

Eftermiddagen brugte vi sammen med Christian. Vi kørte til en sø, "Lake Leatherwood" 1 1/4 times kørsel herfra. Dejlig vandretur rundt om den, på ca. 1 1/2 time, i shorts!


Bare ikke kameraet blæser ned!!


Om aftenen var vi sammen med Christian inviteret hjem til et amerikansk par, Bart og Heidi til spisning. Bart har været mellemmand og sørget for vi kunne bo her i huset. Meget venlige mennesker og dejlig mad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar