Week-end med vand.

Der er så mange steder vi lige skal nå at besøge en sidste gang, eller næst-sidste.... Så mange fine steder vi har lært at kende de sidste 10 måneder her. I week-end´en tog vi ud til en af favoritterne : Kings River Falls sammen med Christian og Kai.

Det har regnet kraftigt her på det sidste, så der var virkelig høj vandstand, noget vi ikke har oplevet tidligere. Men som I ved, er der også slanger i Paradis. Vi var så heldige at møde nogle af dem på 1. hånd. Lidt spændende at gå rundt, når man har mødt den første, da nogle af de arter der findes her er ret giftige. Men bare man kigger sig godt for og ikke kommer til at træde dem over tæerne, er de flinke nok.

På stien derud fandt vi kantareller og andre svampe. Tænk at vi også skulle opleve det her!

Copperhead, lå i en klippesprække, ved nedgangen til vandet, giftig.

Flodkrebs.

Badetur med efterfølgende frokost i det grønne, kan det blive bedre?

Cottonmouth, giftig vandslange. Lå og hyggede sig under et lille træ ved stien.

Sunfish - blev sat ud igen.

I en lille båd der gynger, sidder jeg og synger, synger om de ting, der gir´ livet værdi.....

Søndag kørte vi til Mulberry River, som vi havde opdaget i foråret på én af vores små køreture ud i det blå. Denne gang lejede vi et par små kajakker og tog en bid af floden. Der var meget vand i, hvilket er usædvanligt på denne årstid, og der var utrolig smukt. Turen bød på en vekslen mellem roligt vand og stykker med temmelig kraftig strøm - white water. Det var sjovt, og da vi først havde lært kajakkerne lidt at kende, kunne vi også fint manøvrere med dem. De første steder med strøm og små vandfald følte man sig nok lidt ude af kontrol, men man lærer faktisk hurtigt. Vi mødte også nogle erfarne sejlere, som gav os et par tips. Skøn tur.

Næh, sikke nogen søde hunde, de ville med os ind i bilen, da vi skulle køre fra bådeudlejningen...

Efter sejlturen gik vi en lille tur til "Twin Falls", to vandfald fra to forskellige dale som - næsten - mødes.

Og se hvad vi fandt!

Old Faithfull - den trofaste.

Den sidste hele dag i Yellowstone brugte vi til at køre til området ved en af de største geysere i parken, "Old Faithful". Den springer - meget trofast - en gang hver anden time. Tidspunktet forudsiges + / - 10 minutter. Området omkring OF har den største koncentration af aktive geysere i verden. Kun 4 andre steder i verden (Rusland, New Zealand, Island og Chile) har lignende områder.

Der er anlagt vandrestier mellem geyserne, så man kommer helt tæt på, og vi var så heldige at se rigtig mange af dem springe, mens vi var der. Også her var der boblende kilder og eventyrlige, mangefarvede vandhuller. En meget speciel oplevelse.

Old Faithful i udbrud.

Et liv ved Old Faithful giver sul på kroppen.

Bakterier og mikroorganismer giver de flotte farver.

Yellowstone National Park er virkelig et besøg værd. Man kunne sagtens bruge 3 uger alene her. Det er et meget stort areal, og mulighederne er mange. Der er et utal af vandreruter og steder at se.

Den 3. august begyndte hjemturen mod Fayetteville. De sidste to dage var køre-dage med overnatning på hoteller. Vi kørte en lille omvej forbi "Grand Tetons", en nationalpark i sig selv, med de mest imponerende bjerge. The Tetons rejser sig direkte op fra dalen, og har således ingen forbjerge.

I bjørneland.

I cowboy-land.

Efter en lang dag i bilen kun afbrudt af mindre pauser, var var det rart at sove på hotel. Der blev endda tid til en dukkert i poolen, før vi dejsede om i Laramie, Wyoming.

Skønt at se køer på græs med masser af plads!

Juhu, endnu et skilt til samlingen!!

Vi kører stadig!!

Næste dag blev endnu en lang dag på de uendelige veje. Først ud af Wyoming, igennem Colorado og ind i Kansas, hvor vi gjorde holdt i Salina.

Sidste dag blev knapt så lang. Vi tillod os at sove længe og spise morgenmad i fred og ro. Vi nåede hjem til Fayetteville, trætte og mætte af oplevelser sidst på eftermiddagen. Vi glædede os alle til at bare være hjemme igen.

ENDELIG HJEMME!

Ugen herhjemme igen gik med besøg hos vores forskellige gamle naboer, som jo alle var ivrige for at møde "de unge danskere". Vi var til aftensmad, til eftermiddagskaffe og de unge mennesker blev endda inviteret på brunch på byens bedste café af vores gode veninde Lou Ann. Nogen af os var til Barbershop-øvning, nogen var med cykel og bus til "Mall´en", nogen var med på rundvisning på biblioteket, nogen gik til poolen, og andre trængte bare til at slappe af.
En aften var vi alle på Japansk Hibachi-restaurant, hvor en ekvilibristisk kok gik helt amok med åben ild og jonglerede med knive, redskaber og mad. Han fik os alle, hver og én, til at prøve at gribe et stykke broccoli med munden! Sikken et show! Dertil var maden rigtig god, det nød vi alle.

Efter 18 dage med uregelmæssige måltider, mad i køletaske, en hel del fast og junk-food, og primitiv madlavning på campingblus, og i diverse lidt snuskede hostels var det nu rigtig dejligt at have et rigtigt køkken igen. At kunne opbevare mad i et rigtigt køleskab, at købe ind et sted man kender, og til en rimelig pris. Ja, det er helt basale ting man kommer til at skønne på efter en road-trip.

Dagene fløj afsted, og pludselig var det lørdag og afrejsedag. Vi havde dog inviteret Lou Ann på brunch og dernæst nåede vi ind og shoppe lidt i Himalayan Mountainshop. Det er en ret hyggelig og speciel butik som ejes af en mand fra Bhutan, som er tidligere munk, men nu amerikansk gift og bosat i Fayetteville.

Om eftermiddagen gik turen til XNA, Northwest Arkansas Regional Airport, hvor vi fik vinket farvel og sagt god rejse.

Det har været en meget intens og oplevelsesmættet måned, hvor vi har skullet være sammen døgnet rundt næsten uafbrudt.  En måned hvor bølgerne ind i mellem har gået højt, men alligevel er faldet til ro igen. Det er mange år siden, vi alle seks har været på ferie sammen, og aldrig i så lang tid, så hver enkelt af os har været udfordret på hver sin måde.
Alt i alt har vi klaret det godt, og kan huske tilbage på en masse spændende, lærerige, og sjove oplevelser og stunder med hinanden, og med mennesker vi har mødt. Vi har set en lille smule af nogle skønne steder i det store, store land, og forhåbentlig har det givet lyst til engang selv at rejse ud og udforske det videre. Endelig har vi oplevet amerikanernes gæstfrihed, åbenhed, hjertelighed og nysgerrighed overfor os. Jeg håber, vi alle kan tage det med os videre i livet.

"Farvel og på gen - kik!"

Yellowstone National Park - be bear-aware!

Efter Salt Lake City gik turen nordpå igen. Vi skar gennem et hjørne af Idaho, dernæst Montana for at komme ind i Wyomings nordligste hjørne, hvor Yellowstone ligger. Yellowstone er USA´s første og største nationalpark. Den er enorm, dækker et område på størrelse med Fyn. Den er kendt for sine geysere, boblende mudderhuller, farvede vandhuller og en stor mængde vilde dyr.

Vi boede to nætter på campingpladsen i Canyon midt i parken. (Yellowstone har sin egen "Grand Canyon.) Dernæst 2 nætter på campingpladsen i Grant Village i den sydlige del. Her skulle vores lånte 6-mandstelt (som ikke har været i brug i 17 år) stå sin prøve. Vi havde imprægneret det hjemmefra, der var kun et indertelt, og det var vist heldigt. De første tre nætter regnede det ret kraftigt med lyn og torden, og der var kun mindre vandskader, som tørrede i løbet af dagen.Det var ret koldt om natten, så den første nat sloges vi vist alle med kulden. Der var omkring 5 grader, brrrr. Men om dagen var det dejlig varmt, omkring 30 gr., så det hjalp på det.

Når man kommer til Yellowstone, kommer man uvægerligt til at tænke på Norge. Der er bjerge med sne på toppen, floder, søer og grantræer. Men der er meget mere, som slet ikke ligner Norge. Yellowstone ligger bogstavelig talt på en vulkan, som har været i udbrud millioner af år siden. Det er disse udbrud, som har formet landskabet, som det ser ud i dag. Mange steder ved de utallige geysere og boblende kilder er der direkte forbindelse til jordens indre. Der er aflejringer af forskellige mineraler rundt om geyserne, og søerne ved geyserne har mange forskellige farver pga de forskellige mikroorganismer, som lever i vandet. Det er meget specielt. Vi kørte ud fra campingpladsen på ture, hvor vi gik vandreture fra forskellige steder. Vi så store mængder bison-okser, kronhjorte, dyr, egern og de sjoveste små jordegern (Chip og Chap). Og ja, vi så også EN bjørn lunte ind i mellem træerne.

En ting som også er meget speciel for Yellowstone er, at der er en hel del bjørne, både Grizzly-bjørne og sorte bjørne. Der er særlige forholdsregler, man skal følge, når man camperer. Man skal hele tiden sørge for, at al mad og toiletsager er låst inde i bilen, når man ikke bruger det. Man må under ingen omstændigheder have disse ting i sit telt, da lugten tiltrækker bjørne. Bjørnene er som sådan ikke aggressive overfor mennesker, men de kan blive meget farlige, hvis de bliver overrasket. Hun-bjørne vil også blive meget vrede, hvis man kommer imellem dem og deres unger.Hvis man møder en bjørn i skoven, skal man IKKE løbe, da det provokerer dens instinkt. Man skal stille og roligt bakke, og evt. smide sig fladt på maven og spille død.
Der havde været observeret bjørne på campingpladsen 2 nætter, før vi kom, og bjørneberedskabet var aktiveret. De skulle forsøge at lokalisere dem og gelejde dem væk fra pladsen.

Det var lidt spændende at gå til ro. En "Ranger" havde fortalt os, at hvis vi hørte en bjørn kradse på teltet eller lunte rundt udenfor, skulle vi begynde at snakke stille og roligt og evt. højere og højere. Vi måtte ikke skrige og gå i panik. Så vi aftalte, at hvis nogen hørte noget, skulle de vække de andre.
Natten var rolig, men ved 6-tiden om morgenen syntes Emily, hun hørte en bjørn. Vi begyndte at snakke, men det var vist en and i stedet. Heldigvis.