Moab, Canyonlands, Arches - og Salt Lake City.

The show must go on... endnu en lang dag i bil. Vi forlod Grand Canyon og vores dejlige plet under træerne på Mather Campground om morgenen op kl. 6, afgang før 8. Turen gik vestpå ad den sydlige kant (South Rim), hvor vi flere gange var ude og se på udsigter.

Vi kom forbi Little Colorado River, som er et af de mange tilløb til Colorado-floden. Her stoppede vi og så den smukke kløft. Vi kiggede på og købte nogle indianske smykker i en bod hos et ældre indiansk ægtepar af Navajo stammen. Vi fik en lille snak med dem om deres håndværk, og om at deres børn rejser væk fra reservatet for at uddanne sig og få arbejde. Indianerne i reservaterne er fattige, gennemsnitsalderen er 40 år Manden fortalte, at de er fritaget for skat, som han sagde : "De har taget nok fra os". Dermed menes at indianerne blev frataget deres land og deres kultur blev undertrykt i mange år. Det er en meget sort del af USA´s historie. Landskaberne skiftede endnu en gang, det ene mere imponerende end det andet. Man kan ikke helt forstå der findes så mange forskellige.

Vi gjorde holdt endnu et sted, hvor vi blev vist rundt af en indianer, som havde en lille bod der. Vi så dinosaurus spor og forstenede dinosaurus æg og ekskrementer. Imponerende. Der var nok op mod 40 grader der, pyha, et varmt arbejde at have.

Vi ankom til "Lazy Lizzard Hostel" i Moab ved aftenstid. Vi fik købt ind og lavet mad i køkkenet, som nok ikke ville have klaret et check fra Levnedsmiddelkontrollen. Men hvad så? Vi mødte sådan nogle søde mennesker der fra andre lande. Det er så hyggeligt med den stemning der er på et hostel : Alle har bare lyst til at snakke, og mange sjove typer med hver deres historie mødes. Klokken blev mange, de unge i selskabet kom vist først i seng ved 2-tiden, fordi de sad og hyggede sig med snak og kortspil sammen med andre unge. Vi er alle begejstrede for den måde at bo på, som giver så mange specielle oplevelser. Hvis man bare bor på hotel møder man jo ikke rigtig nogen, folk holder sig for sig selv.

Vores bjælkehytte på Lazy Lizzard - MED aircondition!

Vi sov vist lidt længe, så det var allerede meget varmt da vi kom afsted ved 10-tiden. Vi kørte til National Parken "Canyonlands". Så det område, der kaldes "Island in the Sky".

Udsigt ved "Horseshoe Bend"

Pyha, et lille hvil i skyggen.

Lørdag stod vi tidligt op, for at komme afsted før varmen blev for slem. kl. 6.20 var der allerede 27 gr. C. Vi kørte til National parken "Arches", som er endnu et unikt og imponerende sted, med specielt mange "buer" i de meget røde sandstensformationer.
Utrolig smukt i morgenlyset. Vi gik mange små trails ud til de forskellige buer.

Søndag gik turen videre mod Salt Lake City. Vi kom afsted kl. 8, så vi havde hele eftermiddagen til rådighed. SLC er mormonernes hovedstad. Her grundlagde indvandreren Brigham Young  "The Temple" efter at havde fået en vision om, at han skulle gøre det. Der kom omkring 70.000 mormoner til byen, mange fra Skandinavien og England  Hele bymidten, kaldet "Historic Temple Square", ejes af mormonerne, religionen kaldes "Jesu Kristi Kirke af sidste dages Hellige". Nogle af os tog straks ind til Temple Square og oplevede en halv times orgelkoncert i "The Tabernacle", koncertsalen.

Orglet i "The Tabernacle".

"The Temple"

Senere tog vi ud til Great Salt Lake, vi måtte ud og prøve vandet!  Saltholdigheden er 12 % (Vesterhavet er 3.5 %). Det var virkelig sjovt! Man flød bare!

Vejret var skønt og vi mest voksne tog efter en flyder (Ikke dukkert!) i Walmart og handlede ind til burgere, som vi ville grille og spise på marinaen. (Til vores store skuffelse viste det sig nemlig at vi skulle bo på hotel og ikke som vi troede på hostel, og dermed havde vi ikke mulighed for at lave mad.)

Da vi kom tilbage kom der dog en voldsom storm, bogstavelig talt som lyn fra en klar himmel. Himlen blev mørk, det blæste en pelikan og vi fik med nød og næppe grillet brugerne, som vi derpå bragte hjem og spiste på hotelværelset. På hjemvejen så vi de mest fantasiske lyn, solnedgang og en komplet regnbue ind over Salt Lake City.

Næste dag var der fri shopping og sightseeing i SLC og dernæst endnu en forunderlig badetur i Great Salt Lake med afsluttende solnedgang!

Fra det ene 8. vidunder til det andet.

Vi ankom til Santa Fe ad "bagvejen", Highway 104, over Las Vegas, en flot storslået rute over øde prærielandskaber, hvor der bor meget få mennesker, og hvor man ikke møder mange.

Vi indlogerede os på et 30 år gammelt "International Hostel". Et hostel er som et vandrehjem, den billigste løsning næst efter telt. Der er ikke så mange hostels her i USA som i resten af verden. De er utrolig hyggelige, fordi man møder andre mennesker fra hele verden, som man nemt falder i snak med. På dette hostel var vi så heldige, at der var mad i køleskabet, som vi måtte tage af. De fik en gang om ugen doneret "rester" fra et stort rigtig godt supermarked med kvalitetsmad. Der var ingen ting i vejen med det, måske var det mærket forkert, eller det var sidste salgsdag. Det var lige før, vi tjente penge på at bo der. Hver morgen fik hver gæst en lille rengøringsopgave, f.eks. feje, vaske gulv, gøre rent i fællesarealer. På den måde faldt man nemt i snak med de andre gæster.

Vi fik et indtryk af byen Santa Fe, Plaza, St. Francis Cathedral, marked med kunsthåndværk, og en tur op ad gallerigaden "Canyon Road" som er en mile lang. Man kunne bruge uger der, men vi fik en smagsprøve. Vi sluttede dagen af med en køretur op mod Attalaya bjergene, hvor vi kunne betragte et flot tordenvejr bag byen.
Hostellet var slidt og gammelt, men hyggeligt og venligt. Der var et klaver og 1 1/2 guitar, så vi fik også sunget lidt i opholdsstuen. Vi sov i 7 personers familierum med køjesenge.

Så bevægede vi os nordpå mod Grand Canyon som ligger i staten Arizona.  Men på vejen stoppede vi i Petrified Forrest, "Den forstenede Skov", en nationalpark med et stort område med forstenede træer. Først når man kommer ud at gå imellem dem, kan man opfatte, at det ikke er rigtige træer.

Landskaberne ændrer sig hele tiden, det er utroligt at opleve. Vi tager så mange billeder og små videoer, så det er svært at vælge til blokken.

Her er vi kommet ind i Petrified Forrest, hvor vi kigger ud over det område, der hedder "Painted Dessert", den malede ørken. Helt utrolige farvespil, som billedet ikke rigtigt retfærdiggør.

Her er vi kommet til Petrified Forrest, - Den forstenede skov.

Vi ankom til Mather Campground sidst på dagen, og nåede lige at slå lejr og lave mad mens vi endnu kunne se noget. Solen går jo ned ca. halv 8, og så bliver det hurtigt mørkt.
Grand Canyon er utrolig, den skal ses. 1. dag gik vi ture langs kanten, hvor vi ind i mellem hoppede på en bus og kørte lidt, når det blev for varmt, eller vores ben var trætte. Vi oplevede både en solnedgang, fuldmåne og en solopgang over kløften.

Næste morgen stod vi op kl. 4 ( i bælgmørke) spiste morgenmad og fik lavet madpakker. Vi nåede ud til kanten, hvor vi så solopgang. Vi havde besluttet at gå et stykke ned i kløften og opleve storheden derfra. Vi gik halv 6, men det var allerede ret varmt. Da vi nåede op 7 timer senere, efter 14,4 km var vi klar til at hvile os. Temperaturen nede i dalen ca. en km nede var midt i 30érne. Vi gik til grænsen af vores formåen, men klarede den med masser af vand og mad og snackbarer. Ikke et ord om vores gakkede gangarter her 1-2 dage efter!

En række mulddyrsryttere skimtes, sådan kan man også komme ned.

Ethvert skyggested på vejen op blev udnyttet til en lille pause!

Vi havde en masse dejlige oplevelser med vilde dyr i området. Vi så enorme græssende krondyr helt tæt på, små bitte egern, alm egern, et par klapperslanger i parringsdans, smukke blå fugle, en californisk condor, ravne og meget andet.

Nanna nåede lige at gribe Jon, da han gled på kanten.

Turen gik videre mod Utah, og på vejen forandrede landskabet sig igen drastisk. Bl. a. begyndte vi at se disse monumentale klippeformationer.

Forberedelser, pakning og Klar-Parat-Start !

Der er en del forberedelser, når man har bestemt sig for en 18 dage lang tur for 6 voksne mennesker. Da vi har bestemt os for en blanding af camping, hostels og moteller, stiller det krav til en del udstyr. Vi har været så heldige at kunne låne os frem til det meste her i Fayetteville blandt velvillige naboer og bekendte. Denne uge har været præget af praktiske gøremål, indkøb og indsamling af udstyr og skabelse af overblik.

Indimellem har der været pool ture og afslapning, og onsdag morgen var vi så heldige at være inviteret til brunch hos vores gode veninde, Lou Ann. Hun havde desuden lavet en 1. hjælpspose til os med diverse essentielle ting.

Fredag morgen begyndte turen så Vestpå.

Første etape gik vestpå ind i først Oklahoma, så Texas og til slut New Mexico. Vi overnatter på det historiske Route 66 Motel i Tucumcari. Køreturen idag var på 940 km. Vi tog hjemmefra kl. 8 nåede målet ved halv 6 tiden.  Lidt indtryk fra dagen :