mandag den 12. november 2012

Omslag i vejret.

Igår søndag var vejret slået om da vi vågnede. Det var mørkt og regnede næsten uafbrudt hele dagen. Vi kom kun ud, da vi sidst på eftermiddagen kørte ud og handle. Det var dagens motion!

I dag mandag, var det minus 2 gr. da vi stod op ! Solen skinnede dog igen fra en skyfri himmel, så det løftede humøret. Vi tog afsted for at opsøge kontoret, hvor vi skulle ansøge om et "Social security number", som svarer til vores CPR nr. Et nummer det kan være godt at have, når man skal bo her så længe som vi skal. Desværre havde kontoret lukket, da det er "Veteran´s Day". Vi besluttede at benytte lejligheden til at få åbnet en bank konto, nu vi var afsted, og kørte til "Arvest Bank" tæt på. Det tog ca. 1 1/2 time, hos en venlig bank mand, som ikke var vant til at lave den slags kontoer til "Foreigners". Vi oplever ofte amerikanerne som meget bureaukratiske, man skal udfylde virkelig mange formularer, og underskrive det ene og det andet før man er færdig.
Så tog vi ud i Wallmart, hvor jeg anskaffede en cykelhjelm. og vi købte en cykel nr. 2, så vi kan komme ud og cykle sammen.

Man kan blive ved med at tage billeder af de flotte farver.

Så fulgtes vi ad til Uni, hvor vi gik fra Herodes til Pilatus og fik lavet adgangskort til Steffen et sted, og hentede nøgler til hans kontor flere kilometer derfra på et andet kontor. Desuden gik vi op og så den lejlighed, hvor han og Morten boede under deres sidste ophold her i byen.
Så var det tid for arbejde for Steffen, og jeg gik ned i en cykelbutik for at købe lappegrejer og en cykelpumpe.
Selvom det nu kun er 6 gr. er det varmt når man går op og ned ad de stejle gader i solen, så endnu engang havde jeg fået for meget tøj på. Mon jeg lærer det ?

Hilsen til Pansy !

Disse små fine stedmoder blomster (Pansies) ser man i mange bede inde i byen. De har endda klaret frosten i denne omgang.

2 kommentarer:

  1. Tak for den fine Pansie:-) Den er flot. Det er bare så hyggeligt at læse om hvad I laver derovre:-) Jeg har ferie i denne uge, og det er skøøønt at slappe lidt af oven på eksamen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pancy, det er dejligt at få en kommentar på blokken!

      Slet