fredag den 16. november 2012

Handheld knitting.

Så har jeg været i Handheld knitting for første gang. Sikken en god oplevelse. Da jeg trådte ind ad døren sad der måske 25 kvinder i alle aldre rundt om et langt bord midt i butikken. Cynthia fik fortalt med høj og klar røst : Her er Gry, og hun er fra Holland ! Alle kiggede, og jeg fik sagt at jeg er fra Danmark. Der blev lavet en plads til mig ved bordet, og jeg blev tilbudt et glas vin efter eget valg.

Snakken gik, men hver gang jeg sagde noget i starten, blev der sådan lidt stille, og jeg blev lyttet til og spurgt til. De var meget venlige og snakkende. Vi snakkede selvfølgelig om strikketøj og hvad vi lavede, men mange emner blev vendt. Jeg snakkede især med de to kvinder, jeg sad ved siden af, men også på tværs af bordet. Der var bare alle typer kvinder fra helt unge i 20érne til op i 60érne gætter jeg på. Vi snakkede om valget, Barack og Michelle Obama, social security, steder man kunne se i Arkansas, hvordan man pensioneres og at mange stadig arbejder selvom de har pension, famileforhold, og den kommende Thanksgiving som er en stor festdag her i landet.

Jeg tog hjemad lidt i 8, fuldstændig høj af den gode og venlige stemning, her skal jeg bare komme hver torsdag. Næste gang er desværre aflyst pga Thanksgiving. Jeg vil nok også gå derned engang i mellem og "drop-in strikke" bare for hyggens skyld. Endnu engang blev jeg fortalt, at der næsten altid vil være nogen i butikken der sidder og strikker. Da jeg gik fik jeg endda et kæmpeknus af Cynthia. Prøv at gå ind på www.handheldknitting.com og se den skønne dame og hendes butik !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar