onsdag den 7. november 2012

Four more years for Obama !

Vi kunne glæde os over den gode nyhed, da vi stod op i morges. Her i Arkansas vandt republikanerne stort, men for hele USA gik det jo bedre.

Solen skinner, og selvom morgenerne er kølige bliver det dejligt lunt sensommervejr op ad formiddagen.
Da vi gik hjemmefra idag, mødte vi nogle af naboerne, som vi faldt i snak med. Et par meget venlige og interesserede ældre damer.
Jeg fulgte jeg Steffen på arbejde, og fandt derefter "Hand held Knitting", som er en garn butik som jeg havde spottet på internettet hjemme i DK. Jeg mødte indehaveren Cynthia, og blev inviteret med i strikke klubben. Man kommer ind fra gaden, hvis man har lyst, og tager bare sit strikketøj med. Der sidder næsten altid nogen og strikker, hyggeligt. Hver torsdag aften er der vin og strik!
Derefter gik jeg til biblioteket og blev oprettet som låner. Det er gratis, og man kan låne mange ting foruden bøger og film. Bl. a. en cykellås! Et meget stort og flot bibliotek som jeg vil benytte mig af, når jeg er færdig med biografien om Obama, som jeg er igang med.
Efter frokost sammen med Steffen gik vi på "The music Department" på uni og fik oplyst dirigenten på et kor, som vi måske er interesserede i at synge i. Vi tager til en koncert med dem i morgen aften i byens koncertsal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar