Miniferie.

I forbindelse med Thanksgiving holder mange en lille ferie. Det gjorde vi også.

Fredag kørte vi til en mindre by kaldet Eureka Springs ca. 45 miles herfra. Byen er oprindelig opstået omkring nogle kilder, hvor rivaliserende indianske stammer havde "Helle", hvor de kunne mødes og hvile. Senere blev stedet kendt for det helbredende vand i kilderne, hvor folk valfartede til for helbredelse af sygdomme. Senere igen blev det et mere mondænt sted med varme bade og luksus for de rige.

I denne lille by var jeg på efterårs-ferie under mit ophold i Kansas i 1981. Jeg var blevet inviteret på "Løvfaldstur" med en gruppe pensionister i bus. En vældig hyggelig oplevelse, som jeg tydeligt husker. Især et besøg i en lille kirke ude midt i skoven tæt på byen gjorde stærkt indtryk på mig. Kirken blev færdig i 1980, bygget af en arkitekt ved navn Jim Reed, som selv oprindelig er fra Pine Bluff i Arkansas. Kirken er bygget i sten, træ og glas, og man har en fornemmelse af at være midt i naturen. En meget smuk kirke. Selvfølgelig måtte vi besøge "Thorncrown Chapel".

Vi lytter til musik.

Kirken i skoven.

Vi gik derefter en tur i byen, som var frygtelig turistet. Den ene butik efter den anden med de mest skrækkelige souvenirs. Der var mange mennesker, på trods af at det var en meget kold og blæsende dag. Hvordan mon det så ikke er i højsæssonen? Byen er desuden kendt for sine viktorianske huse malet i pastelfarver.

Lørdag var vi ude at cykle på nogle mindre veje ud i den vestlige ende af byen, hvor vi ikke havde været tidligere. Vi kom helt ud på landet, hvor vi passerede roligt græssende Angus kvæg på en mark.

En del af vejen på cykelsti som pludselig hørte op ved et pigtrådshegn. Så måtte vi en anden vej, og op på nogle større veje. På hjemvejen fandt vi en sti gennem et krat, så vi kunne komme på stien igen.
Kørte forbi Campus for at fotografere egern.

Søndag kørte vi med Christian og Kai til Hawksbill Crag, hvor vi skulle "hike" (gå en tur ad en mærket sti). For at komme til vores udgangspunkt kørte vi 1 1/2 time ud af byen gennem meget øde landskab. På vejen gik vi ind og provianterede lidt i en Country-store, en blandet landhandel med servering. Der var ægte cowboys og folk i army tøj, og alt kunne vist købes der, der var ingen andre butikker i miles omkreds. De kiggede ligeså meget på os, som vi kiggede på dem! Det sidste stykke gik stejlt opad til toppen af bjergkammen, hvor der kun var grusvej. Selv deroppe boede folk, og der var kvæg, og endda en kirkegård!

På info tavlen ved parkeringspladsen kunne man læse, hvordan vi skulle forholde os i tilfælde af, at vi skulle møde en bjørn :
1. bak, eller gå i en stor bue uden om, tag små børn på skuldrene,
2. giv bjørnen plads, så vil den sikkert gå,
3. du kan ikke løbe fra en bjørn, den løber 2 gange så stærkt som noget menneske nogensinde har løbet, og desuden klatrer den nemt op i et træ!
4. hvis bjørnen angriber, så slå fra dig med, hvad du nu kan få fat på, opfør dig aggressivt, det er set før at bjørne er blevet skræmt af store kæppe!

Således opmuntrede gik vi en i øvrigt fredelig og flot tur ud til et udkikspunkt på en enorm klippe der ravede ud over dalen. Nu er næsten alle blade faldet af træerne, men alligevel et flot syn ud over bjergene, The Ozarks.

Når der er mere vand i floden er der et vandfald her.

Frokostpause i solen.

Gid vi ku´ flyve!

Hawksbill Crag