Dagligliv i de små gader.

En eftermiddag gik vi en tur i de små gader, som lå bare et stenkast fra hotellet. Denne gang gik turen til de mere beskedne områder, hvor folk lever tæt i små huse. Mange steder er der små boder og butikker, hvor folk sælger mad.

Vi oplevede de små gader som fredelige, og mange folk var altid samlet rundt om madboderne, hvor de typisk lavede tortillaer med fyld eller stegte kyllinger, specielt ved frokosttid og hele aftenen. Folk var meget på gaden, hvor de snakkede og spiste sammen.

Hvo intet vover....

Vi var jo blevet advaret meget hjemmefra (vores søde naboer i Fayetteville), om at vi virkelig skulle passe på os selv i Mexico. Der var risiko for lommetyve, kidnapning eller at komme i krydsild mellem lokale narkobander og politiet. Men efterhånden havde vi bevæget os rundt i de små gader og selv fornemmet stemningen, og opfattede i hvert fald det sted, hvor vi var havnet, som et roligt og sikkert sted med venlige hjælpsomme mennesker.

Lørdag ved middagstid var Steffen færdig med pligterne, og vi begav os ud på de vilde vover. Vi havde besluttet at bevæge os udenfor byen Queretaro, og se lidt mere af landskabet og en anden by. Vores mål var en mindre by på 30.000 indbyggere kaldet Tequisquiapan en times kørsel med bus fra Queretaro (som har ca. 800.000 indbyggere).

Den kollektive trafik i Mexico er vældig udbygget, nærmest som i Danmark vil jeg tro. Vi ankom i taxa til den centrale bus station i udkanten af byen, og opdagede at den var enorm! Vi startede et sted med at spørge, og fandt frem til det rigtige billetsalg og dernæst den rigtige bus. Selvom vores ordforråd på spansk er ret begrænset, er det passive ordforråd alligevel nok til, at vi kan begå os nogenlunde.

Mens vi ventede på afgang i bussen, fik vi et eksempel på salgsmetoder i Mexico. En sælger stillede sig op forrest i bussen og reklamerede for en creme med bl.a. arnika. Der var ikke grænser for dens virkninger : God mod lændesmerter, gigt, migræne, spændinger osv. osv. Og netop idag var der et meget godt tilbud. Efter den lille salgstale gik han ned gennem bussen og delte creme ud. Så kunne alle se og dufte til cremen. Da han nåede bagsædet vendte han om og fik enten penge eller cremen tilbage. Der var faktisk mange, der købte noget, kunne vi se.

Lige inden afgang kom endnu en sælger. Hun gik bare ned gennem bussen med slikposer, som hun delte ud. På vejen tilbage indkasserede hun så på samme måde penge eller varen. Vi købte en pose blandet guf, interessant! Anderledes, noget af det var der chili på!

På vejen til Tequisquiapan kom vi igennem mere landlige områder. Der var en del majsmarker - der skal jo noget til med alle de tortillas - og andre marker. Der var også andre afgrøder, kyllingefarme, kvæg og bebyggelser. Mange steder så vi små boder ud til vejen, hvor der solgtes mad, der blev forberedt på stedet, frugt og drikkevarer.

På nogle strækninger var der meget tørre stræk med en mangfoldighed af kaktus. Mange var blomstrende, et helt specielt smukt syn. I baggrunden var der til stadighed bjerge. Enkelte mindre søer kom vi også forbi.

Vel ankommet til Tequisquiapan gik vi ind til byens torv, der ligger ved en stor flot kirke. Der var et vældigt leben af lokale og turister. Meget farverig og sprudlende atmosfære.

Da vi kom ind i kirken, var vi så heldige at opleve en "Quinceanera", som var på vej ud med sit følge. En quinceanera er en pige, som bliver fejret på sin 15 års fødselsdag. Den fejrer overgangen fra barn til voksen. Denne fest holdes i alle latinamerikanske lande, og af latinamerikanere som er emigreret. (Vi har således også oplevet det her i staten.)

Dagen fejres med variationer i de forskellige lande.  I Mexico starter fiestaen ved en katolsk messe i kirken.
Traditionelt er det første gang pigen bærer make-up, men sådan er det ikke længere. Hun har en flot lang balkjole på, som mest af alt minder om en brudekjole. Traditionelt var den lyserød, men i vore dage er hvid den foretrukne farve. Pigen vi så havde en flot grøn kjole på. Hun følges af et "hof" af jævnaldrende venner. I kirken bliver hun givet en halskæde med et vedhæng med et billede af Mexicos skytshelgen, "Nuestra Senora de Guadaloupe",  en katolsk udgave af Jomfru Maria. Hun får også en tiara på.

Efterfølgende er der reception, som indeholder et sæt af traditionelle elementer :
1. Quinceaneraen´s ankomst til festen
2. Quinceaneraen´s skål
3. Den første dans, normalt en vals, hvor Quinceaneraen danser med sin far
4. Familiedansen, den nærmeste familie og venner danser
5. Yndlingssangen, Quinceaneraens yndlingssang (ofte moderne) synges og danses
6. Dansen for alle, alle danse vals.

Nå, det blev en lang historie.

Vi fik en snak med en kvinde på turistkontoret, som havde boet i USA, og derfor talte rigtig godt engelsk. Jeg spurgte hende om, hvorfor vi ser så meget politi og militær og våben rundt omkring i gadebilledet. Jeg fortalte hende. at det er fremmed og lidt skræmmende for os at se. Hun forklarede at det var ikke fordi der var specielt farligt, men at det har præventiv karakter. Ja, det er bare helt anderledes end "hjemme", og folk her er jo vant til det.

Politimanden her dirigerede trafikken og sørgede for at alle kom sikkert over gaden -  iført skudsikker vest og pistol !

Vi gik på et stort indendørs marked og det var fuldstændig overvældende at gå og kigge : Tøj, smykker, kunst, håndværk af alle slags, kurve og mad.

Vi tog bussen tilbage til Queretaro kl. 7. Vi havde fået blod på tanden og besluttede at tage bussen hjem til hotellet i stedet for at tage en taxa, som vi havde gjort de andre dage. Det blev en spændende oplevelse. Vi fandt den rigtige bus, men var ikke helt sikre på, at den kørte helt ud, hvor vi skulle. Vi spurgte en ung kvinde, som forsøgte at forklare os det på spansk. Vi troede at forstå, at vi skulle skifte bus på halvvejen. En anden kvinde begyndte at tale til os fra bag i bussen. Hun talte en smule engelsk og fransk. Vi fik en spændende snak om forskelligt, men forstod stadig ikke helt, hvad der skulle ske. Vi forstod dog, at hun skulle af, før vi skulle, så hun kunne ikke hjælpe os videre. Hun bad dog den anden kvinde om at sige til os, når vi skulle af. Klokken var efterhånden blevet 20, og det var bælgmørkt.
Vi kunne ind i mellem kende noget, så vi vidste, vi var på vej i den rigtige retning. Men det var ret spændende. Den unge kvinde gav tegn til, at vi skulle af. Hun havde skrevet en textbesked til os på sin telefon, som hun havde fået oversat til engelsk, for at forklare os, at vi skulle af, og så gå i 25 minutter! I det samme rejste en ung mand sig, som talte meget fint engelsk, og sagde vi kunne følges med ham! Han havde overhørt hele vores samtale, og skulle af det samme sted som os.

Det viste sig, at han var universitetsstuderende og at han havde lagt mærke til Steffen ude på uni. Han studerede fysik, og Steffen og han fik sig en snak om kvantefysik. Ja, tænk, hvad man kan opleve, når man bevæger sig lidt udenfor turist strømmen.
Vi fulgtes med ham halvvejs hjem, og fandt hotellet uden problemer, mæt af oplevelser.

Den Mexicanske Folkesjæl.

Igår torsdag var der arrangeret udflugt for alle sidst på eftermiddagen. Turen gik med bus til downtown Querétaro. Vi startede med en guidet tur gennem byens smukke gader, hvor vi til dels selv havde gået i mandags. Men det var spændende at se de gamle bygninger, pladser og kirker igen, og denne gang med fortællinger om stederne.

Derpå var der reception i Delstaten Querétaro´s regeringsbygning. En smuk bygning med en indre gård, hvor der blev serveret tapas og vin i rigelige mængder. En meget vigtig del af mexicanernes mad er "tortillas", små majspandekager. De spiser dem morgen, middag og aften, og er vist lige så vigtige for mexicanerne, som rugbrødet er for danskerne. De var fyldt med alt muligt lækkert, og til dessert var der små frugtspyd og bittesmå kager, sirligt pyntet.
Der var også næring for sjælen. Et lille orkester med sanger og et helt hold af dansere stod for den del af aftenen. Det var virkelig en eksplosion af farver og livsglæde.

"Tungen lige i munden, Dr. Madsen!" eller "Kunsten at gå til reception".

En dag i nærmiljøet.

Jeg synes det er på sin plads med et ultra-kort resumé af Mexico´s historie:

"Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer, såsom mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 markerede begyndelsen af Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med landets uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev det mexicanske territorium langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til det invaderende USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs militære besættelse, der blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder forblev landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen, kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet indtil udgangen af det 20. århundrede." (Citat fra Wikipidia)

2. dag i Mexico gik med en gåtur ud fra hotellet her. Først en tur gennem et meget mondænt kvarter med meget store huse, alle godt beskyttet af høje gitre og hegn.

Farverne er utrolig smukke, husene i jordfarver, smukke, eksotiske træer og blomster. Kaktusser i blomst og anderledes fugle. Dernæst gik turen langs landevejen i den brændende sol. Her er tør luft og 32 grader, så det er rigelig varmt!
Vi mødte vores rejsekammerater og fulgtes med dem til universitetet og gik en tur rundt på campus. Undervejs beundrede vi de mange slags kaktus, og alle mulige slags "Ørken-træer" Vi fik også glimt af store og små firben, nogle fantastisk røde fugle og farvestrålende biller.

En iøjnefaldende del af gadebilledet de steder vi har været indtil nu, er tilstedeværelsen af tungt bevæbnet politi og militær. Et meget fremmedartet og lidt skræmmende syn for os danskere. Som vi taler om, er de der jo for at håndhæve lov og orden, men det virker voldsomt at gå tæt forbi en soldat med maskinpistol over skulderen i en ellers tilsyneladende fredelig og hverdagsagtig by. Det er i stor kontrast til en i øvrigt venlig og smilende befolkning. 

Jeg har jo som de fleste andre også læst og hørt om den høje kriminalitet især i forbindelse med narkokartellernes indbyrdes kampe især i den nordlige del af Mexico langs grænsen til USA. Jeg har også læst, at landets regering i disse år har lagt en hård kurs for at få det stoppet, hvilket har resulteret i mange voldelige sammenstød.   

Man har indtryk af temmelig store sociale skel. 20% af befolkningen tjener 55% af pengene her i landet. Vi så de meget store huse i kvarteret, hvor vi bor, og vi så fattige mennesker, som enten tiggede eller sad på gaden og lavede håndværk de solgte til turisterne. Men som helhed er landet på vej frem økonomisk bla. grundet en stigende eksport. Mexico har lavet en frihandelsaftale med EU som bl.a. skal sikre uafhængighed af USA.

Idag begyndte konferencen, så jeg har underholdt mig selv idag. Ved middagstid vovede jeg mig ud på gaden udenfor hotellet. Der ligger en skole helt tæt på og ellers er her fyldt med bittesmå boder/butikker. De fleste sælger mad og drikkevarer.

Jeg gik ind i en meget lille butik og bestilte en sandwich og appelsinjuice. (Nogengange er man jo lidt begrænset af det ringe ordforråd på spansk). Det var en lækker varm sandwich med stegt ost og avocado. Dertil helt friskpresset appelsinjuice, som virkelig smager af appelsin! En anden kunde kom ind og bestilte en slags smoothie, der kom alt muligt godt i : ananas, papaya, vandmelon, blegselleri, kaktussaft og appelsin. Jeg rejste mig for at kigge, hvad hun gjorde med det. Hun blendede det i en lille maskine. Hun spurgte, om jeg ville smage lidt. Selvfølgelig ville jeg det. Kunden som fik den, talte engelsk og han oversatte lidt mellem os. Han forklarede, at de lavede alle mulige slags, og at de hver var godt for noget. Den han fik var god for maven. "Jugo Verde" (Grøn juice) Jeg må se at komme derned igen og prøve nogle flere slags. Min lækre frokost kostede 28 pesos = 14 kr.

Om aftenen tog jeg ud til de andre på Universitetet, hvor der skulle være ballet og reception. Universitetet har sit eget balletkorps, og forestillingen var virkelig spændende. Det var med mexicansk musik og meget flot koreografi.

Dr. Tipsmark fortæller meget pædagogisk om sin forskning, hvad var det nu det var?? Noget med fisk!

Turen går til Mexico.

Igår morges flyttede vi ud fra vores hus på Hawthorn og over til vores gode ven i nabolaget. Det blev lidt hektisk i de sidste minutter, hvor det sidste skulle vaskes, gøres rent, ryddes ud. Udenfor døren ventede rejseselskabet (Christian og 3 unge studerende fra laboratoriet) tålmodigt på os. Vi kom afsted til aftalt tid kl. 11 i Christians minivan.

Turen gik tværs gennem Oklahoma og videre til Dallas i Texas, hvorfra vi fløj halv 9 om aftenen. Det var varmt og fugtigt i vejret, så den kølige luft i lufthavnen var en befrielse.

Vi ankom til Queretaro ca. 200 km nord for Mexico City kl. lidt over 11. Turen i taxi ud til hotellet tog næsten en time. Så vi må indrømme det var en flok trætte rejsende, der ankom til Hotel Mision Juricillo over midnat.

Her kommer i blandet flok nogle indtryk fra vores første dejlige dag her i Mexico. Dagen idag har været varm og omgivelserne minder på mange måder Syd-Europa.

Mange tanker og gode ønsker til alle jer mine gode venner og familie, som jeg har hørt fra idag. Jeg tænker på jer, samtidig med at jeg nyder alle de gode oplevelser, vi har fået lov at få ude i den store verden!

Mulberry Creek.

Vi kørte en søndagstur ud i det blå. Vi var heldige at finde en benzintank, hvor vi mindst ventede det. Vi var faktisk lige ved at opgive det og køre tilbage. Det er uberegneligt, hvor de er. Vi kørte en dejlig tur langs Mulberry floden, som ligger ca. en times kørsel øst for Fayetteville. Der er masser af vand i den lige nu, og der var mange ude og sejle i kano og kajak. Hvis der stadig er vand i den til sommer, vil vi ud og prøve det med børnene. Det kommer an på, om hvor meget regn, der kommer i tiden indtil da. Sidste sommer var der en frygtelig tørke, som de taler meget om her. Det regnede ikke fra april til oktober, og de fleste floder her tørrede simpelthen ud. Men indtil videre har det jo regnet en del her i foråret!

Landskabet er virkelig frodigt ligenu. Det er så grønt, at man tror det er løgn. Men sådan er det vist også når bøgen springer ud i Danmark hvert år, og det hele eksploderer i grønt og blomster overalt.
Her i staten er der mange forskellige slags egetræer, og når man kigger ud over bakkerne er der grønt i mange forskellige nuancer. Der er mange vilde blomster, nogen vi kender, mange slags vi ikke kender.