Flashbacks !

Fredag cyklede jeg en tur syd på til Walker Park. Jeg udforsker mit kort og det er nogengange en fordel, at jeg ikke kan se højdekurver på mit bykort. Turen derned gik af sig selv, bare måtte jeg sørge for at bremse godt ! Så turen op igen, kan I nok regne ud, var lidt mere op ad bakke!

Steffen og jeg mødtes til en fredagsøl igen (tadition?), og vi blev hængende til det var tid at finde Barnhill Arena på Uni. Vi havde nemlig bestemt os for at gå til en volleyball kamp Arkansas vs. Georgia.
Og så var det tid for flashbacks til 1981-82 hvor jeg var i Kansas som udvekslingsstudent i High School. En volley kamp er jo ikke bare selve kampen, men i høj grad alt det udenom. (Eller basket, football eller et hvert andet sportsarrangement). Først blev spillerne præsenteret en ad gangen mens de løb ind på banen med højde og navn, mens de vinkede til folk. Så rejste man sig og med ansigtet vendt mod "Stars and Stribes" og orkestret spillede "Nationalhymnen". Ja, så var der jo publikum, som råbte og sang, så var der et kæmpe orkester (alle slags blæsere og trommer 40-50), af uni studerende som peppede kampen op med slagsange og marcher og accompagnement til "Pep club", en stor gruppe studerende som sidder ved siden af med kampråb, sange og diverse kamp bevægelser og dans på stedet. Så var der jo ikke mindst "Cheer-leaderne", som her var i selskab med hver sin hærdebrede fyr, 1 1/12 gang så høj og dobbelt så bred som pigen. Deres opgave var dels kamp råb i megastore megafoner, og   meget spektakulært at løfte pigerne op i strakt arm !! (Ja, én arm!), når der var time-out eller pause. (Her kommer en video, tryk på trekanten nederst til venstre.)

 I den store pause midtvejs kom et hold på ca. 25 unge kvinder ind i pallet miniskørter og dansede en slags jazz ballet. Og så var der jo maskotten for University of Arkansas : "The Razorback", som er et karrikeret rødt vildsvin!! 2 af disse fyre gik rundt mellem publikum og piskede stemningen op. Og sidst men ikke mindst blev hele kampen speaket af en fuldstændig overgearet mandsperson, som råbte i mikrofonen hver gang der var serv og mål og andet.
Det var sjovt at opleve, og samtidig havde jeg denne følelse af en let krympen af tæer i skoene, fordi det er så overgearet, og hvordan gebærder man sig midt i sådan en heksekeddel af fans, som går vildt meget op i det, når man ikke selv har noget særligt forhold til det ?? Kampen varede to timer, var på et rigtig godt niveau, og sjov at se.

"The Razorback!" .... og os.

Lørdag tog vi cykeltøjet på og cyklede til Lake Fayetteville, hvor jeg havde været først på ugen. Solen skinnede selvfølgelig, og vi nød turen.

Pausetid, så vi lige kan svede lidt af.

Om aftenen tog vi ind til Fayetteville sammen med Christian og hans søn Kai på 6 år for at overvære juleudsmykningen "Light og the Ozarks" blive tændt. Vi kom ved halv 6 tiden, og jeg tror nærmest hele Fayettevilles befolkning (73.800) havde fået samme idé. Vi stod tæt pakket sammen med alle de andre og kl. seks blev der talt ned og de imponerende lys blev tændt. Det var virkelig overvældende. Så kom en endeløs parade af handelsdrivende, firmaer, kirker, kennelklubber, butikker, skønhedsdronninger, børn og andre i store trucks med anhængere, den ene efter den anden, nogen mere vellykkede end andre. Vi havde hørt at der skulle komme en kamel som børnene kunne ride på og at man kunne se et levende rensdyr formedelst 1dollar. Desuden skulle Santa komme som rosinen i pølseenden. Efter en halv times tid syntes vi det var nok, og så tog vi ud at spise mexicansk lidt udenfor byen.

Søndag cyklede vi en tur op til Mt. Sequoyah, en stejl men ikke så lang tur. Vi har regnet ud at det svarer til Himmelbjerget i stigning. Ellers en rolig søndag med lidt shopping og afslapning.