lørdag den 1. december 2012

Vejret kort !








Idag skal vi ud og cykle til Lake Fayetteville, den gode gamle 30 kilometers tur. Først skal vi lige have strammet håndbremserne. Det slider helt vildt med de stejle bakker, vi okser op og ned ad hele tiden. Det gir´ goe´ ben!

Det er tid at blive klippet, men hvordan finder man en frisør, når man er meget kræsen, og egentlig helst ville vente 10 måneder, til man kunne komme hjem og blive klippet hos sin egen frisør?
I aftes var jeg så heldig at slå to fluer med et smæk på en restaurant, hvor vi var ude at spise. Damen ved nabobordet havde en frisure, som ligner min, og det var godt klippet. Jeg roste hendes hår, og spurgte om jeg måtte få tlf. nummeret på hendes frisør. Hun blev meget glad og vi faldt i snak, og jeg fik nummeret! Det er i en nabo-by, men så laver vi bare en udflugt ud af det!

En ung mand ved bordet faldt ind i samtalen, og på en eller anden måde kom vi til at tale om svømning. Det viste sig, at han var director i Fayetteville athletics Club, hvor der er en svømmehal, hvor man kan svømme baner! Fantastisk. Så skal jeg vist igang med at svømme.


2 kommentarer:

  1. Jeg skal love for at I får skabt kontakter til det ene og det andet!
    Håber i nyder solskinsvejret, herhjemme havde vi (så julefilms-agtigt som det lyder) første snevejr den 1. December!! :) Glædelig 1. søndag i advent! Knus Emily

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emily.
      Det lyder bare rigtig hyggeligt med sne!! Glædelig advent til dig også. Din far er ved at lave "adventskrans". Der kommer et billede på bloggen, når den er færdig! Knus, Gry.

      Slet