Små betydningsfulde møder.

Denne seneste uge har været præget af juleforberedelser. Først og fremmest har jeg bagt brunekager og fedtebrød, både til os selv, men også til at fordele i små julekurve sammen med rugbrød og give til naboerne Ramona og Martha. Det synes de er vældig spændende, og jeg synes det er hyggeligt. Jeg har været til frokost hos Ramona, og har vist en masse billeder hjemmefra, og vi snakker rigtig godt sammen. Hun er pensioneret småbørnslærer, så vi har også en fælles faglig interesse.

Vi har fået en del invitationer her op til jul, som fordeler sig pænt hen over ugen. Det er sjovt at være hjemme hos nogen privat, og se hvordan det foregår, og møde nye mennesker. Det er jo noget anderledes end hjemme. I fredags var vi inviteret til et arrangement fra 5 til 9 om aftenen. Det viste sig at være en slags åbent hus med folk, der kom dumpende lidt ad gangen. Vi kom jo pænt kl. 5 og forventede selv, at vi skulle blive til 9, men forstod konceptet og tog afsked ved halv 8-tiden. Til denne fest blev vi inviteret til "drinks" 1. juledag hos en anden af Steffens kolleger. Men da de jo spiser julemiddag denne dag forventes vi vel at fordufte efter et par timer ? En sød dame i nabolaget kom ind en dag og præsenterede sig og inviterede os til en nabo-komsammen efter jul. Det er fra 6-8. Ja, sådan gør man her, man sidder ikke i timevis sammen ved bordet og hygger sig som hjemme.

I strikkeklubben i torsdags havde jeg fedtebrød og lune æbleskiver med jordbærsyltetøj og flormelis med. Det gik som varmt brød, og snakken gik om skandinaviske forfædre, og pepperkakor og jeg ved ikke hvad. Alle forsøgte at udtale "Æbleskiver" og "fedtebrød" til stor moro for os alle.

Jeg fik en lang snak med en psykoterapeut, som havde skrevet en stor opgave under sin uddannelse, hvor hun havde sammenlignet danske og amerikanske uddannelsesforhold. Meget spændende. Hun var meget imponeret af både uddannelsesforhold og sundhedssystem. Ja, vi har virkelig noget at være glade for i det lille smørhul.

Lidt senere kom 3 yngre kvinder, som var meget interesserede i at snakke også. De var lige kommet hertil for 4 måneder siden fra hver deres stat, og arbejdede hver for sig i en frivillig organisation for en minimal løn. Peace Corps America. En arbejdede i Apple Seeds, som jeg har meldt mig til som voluntør. Den arbejder med at lave skolehaver på alle skoler og undervise børn i havedyrkning og at lave sund mad. Jeg regner med at starte i det nye år, når der skal starte aktiviteter. Hun havde også en veninde, der læser til Steinerlærer i nabostaten Missouri, så hun vidste rigtig meget om "Waldorf" pædagogikken, som Steiner-pædagogik kaldes her. Meget spændende at snakke med hende, og spændende at prøve at forklare pædagogikken for de to andre, som ikke rigtigt vidste noget om det! Det var en stor mundfuld. På engelsk.
For øvrigt bor hun meget tæt på mig, og jeg blev inviteret til at være med i en anden strikkeklub, som de også er med i. Om onsdagen! Skønt.

Steffen kom og hentede mig, og blev lidt og fik et glas vin og en lille snak med Cynthia. Inden vi gik, blev vi inviteret til Nytår hos hende, hvis vi ikke havde andre planer. På et hvilket som helst tidspunkt efter 8. Vi kunne medbringe noget "finger-food", hvis vi ville, men der ville være masser af mad, det var ikke nødvendigt. Det lyder som åbent hus. Hun bor på Mount Sequoyah. Det er nogle pænt store huse deroppe på bjerget, så det bliver da vist spændende!

Her lørdag aften har vi været i Walton Arts Center og set balletten "Nøddeknækkeren" med Moskva-balletten! Vi bestilte billetter, da vi så de skulle komme hertil, den chance kunne vi ikke lade gå fra os. Der kommer faktisk mange gode forestillinger og koncerter her til byen. Der er nogle rige sponsorer, og et stort interesseret publikum, som bakker op om det. Walton Arts Center er jo bygget med Walton familien som hovedsponsor. Walton familien ejer bl.a. Walmart butikker over hele USA og hele verden. De er temmelig rige, og donerer mange penge også. De er her fra Arkansas.
Steffen har aldrig været til ballet før, og jeg har været til én. (For øvrigt i Moskva for 24 år siden, pudsigt nok). Det var en meget dejlig oplevelse. Selvom musikken ikke var live, var det meget medrivende. Smukke kostymer, kulisser, dansere og den velkendte musik. Imponerende hvad menneskekroppen kan.

Vi har forsøgt at følge med i "Julestjerner", kan se det på computeren. Nogle aftener har vi set op til 4 afsnit, hvis vi var bagud, så vi kan snart sangene udenad.

Vi  syntes, vi ville bidrage til julestemningen derhjemme, så vi vil gerne præsentere en lille julefilm, special edition, optaget med håndholdt kamera på Mount Sequoyah da vi var til julemarked deroppe.

Glædelig jul allesammen!