Den unge mand i informationen,Will, tog godt imod os, og gav os den helt store rundvisning i træningslokaler, omklædningsrum og svømmehal. Der var både træning i maskiner, og hold undervisning med alt fra aerobics, body pump, zumba og "hot Yoga". Sidstnævnte et meget populært hold, hvor man laver yoga i ca. 37 graders varme! Svømmehallen viste sig at være en udendørs pool, som om vinteren er overdækket af en slags telt, som holdes oppe af luft, der blæses op. Alt i alt, så det rigtig godt ud.
Imens han forklarede os om medlemsskab og praktiske ting, faldt vi i snak Selvfølgelig om, hvor vi kom fra, om cykling, natur, om Arkansas, og han fortalte, han studerede geologi på uni. Så var jeg jo nødt til at høre, om, hvilke fossiler der er at finde her i nærheden! Så gik han ellers igang med at finde hjemmesider på computeren og fortælle om, hvor fantastisk spændende lige netop Arkansas er på det område. Han fortalte, at Arkansas i tidernes morgen lå der, hvor hav og land mødtes. Så Ozark Mountains er opstået ved, at der på grund af trykændringer er sket en hævning af havbunden. Igennem tiderne har regnvand eroderet landskabet og dannet kløfter, dale og floder. Derfor er der mange spændende fossiler at finde i klipperne og i flodlejerne. Fossiler af havdyr og planter. Jeg har allerede fundet lidt, men øjnene skal jo lige indstilles på, hvad man skal lede efter. Spændende i hvert fald.
 |
| Fossiler som jeg fandt i det næsten udtørrede flodleje ved Buffalo River. |
Om aftenen tog vi til julekoncert i Springdale, byen lige nord for Fayetteville. Det var både kor og orkester, som opførte traditionelle amerikanske julemelodier, nogle klassiske stykker og så var der fællessang ind i mellem. Dejligt at høre korsang, og dejligt at få lov at synge lidt.
Idag måtte vi bruge tiden på at erfare det amerikanske sundhedssystem på første hånd. Steffen havde fået meget ondt i øret, og vi måtte afsted til en læge. Først finde ud af, hvor vi kunne tage hen. Huske alle forsikringspapirer og så afsted. Det blev til et besøg på Washington Regional Medical Hospital, skadestuen/akutmodtagelsen. Vores forventninger var nok, at et hospital her ville være ret effektivt. Fordi man her selv betaler, eller man skal have en forsikring, som betaler. Og fordi hospitalerne er private, og man må formode, at der er konkurrence imellem dem.
Det startede da også meget lovende. Steffen udfyldte straks en formular med personlige oplysninger, og grunden til, at han var kommet. Så blev han ret hurtigt kaldt ind til en sygeplejeske, hvor han fik optagetjournal, taget temperatur og målt blodtryk. Efter endnu lidt ventetid, blev han kaldt op sammen med 7-8 andre patienter, og de blev vist ind i hver sit konsultationsværelse. Der sad vi så og ventede noget tid igen. Så kom en mand ind og egentlig bare snakkede lidt, hvorpå han gik igen. Noget senere kom en sekretær, som skulle have oplysninger om Steffens forsikringsforhold osv. Derpå ventede vi længe. Var ude at spørge nogen gange, vi troede en overgang, de havde glemt os. Vi følte os dårligt informeret. Da vi havde været på hospitalet i 3 timer, kom lægen endelig. Hun var vældig flink og grundig i sin undersøgelse. Hun var også grundig med at forklare diagnose og behandling. Steffen havde mellemørebetændelse og skulle have penicillin og noget smertestillende. Han fik en recept med.
Ude hos sekretæren fik vi at vide, at regningen ville komme indenfor 10 dage.
Hun var for øvrigt "kindergarden teacher" (=pædagog), og jeg forhørte mig lidt om mulighederne, hvis jeg ville være volunteer i en "elementary school". Børnene starter jo i "school" i det, vi kalder børnehave alder herovre. Som frivillig ville jeg evt. skulle støtte enkelte børn og lave lektier med enkelte børn ad gangen. Måske en mulighed for mig et par dage om ugen? Det vil jeg tænke lidt over.
Så afsted til Walmart efter medicin og handle ind, og så hjem og lave mad. Vi havde jo ikke fået noget siden morgenmaden, så vi var godt sultne. Vi satte os udenfor på terassen og spiste i den lune aften. Patienten fik sin medicin.
 |
| Aftensmad på terrassen - 19 grader. Grene til Adventskrans??? |
Opløftet af den smertestillende medicin, (hvad var det egentlig ? Han må ikke drikke alkohol eller køre bil??), gik Steffen igang med "adventkransen". Klippede grene af fyrretræ og Kristjørn i haven, som han bandt om en krans af avispapir ved hjælp af, hvad tror I ? Fiskesnøre.... Ganske flot! Lysene må vi tænke os til.
 |
| Patienten i centrum! |
Glædelig Advent til læserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar