Gry´s Blok: Jul på dansk i Amerika.

Julen har været anderledes end den plejer. Så er det sagt. På én måde har vi savnet det, vi plejer, og på en anden måde, så har vi jo oplevet noget nyt, som også har været godt.

Lillejuleaftensdag besluttede vi at cykle en lille eftermiddagstur, bare for at komme ud og røre os lidt. Steffens knæ havde gjort at vi ikke havde cyklet sammen længe, og det savnede vi. Vi cyklede først til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere nogle bøger. Vi gik lige en runde og så honningkage hus konkurrenceudstillingen i børneafdelingen.

Dernæst cyklede vi ud til Walker park syd for byen, og cyklede lidt rundt på må og få, for at se en del af byen, hvor vi ikke har været så meget. Jeg havde et bykort med, og den ene mile tog den anden. Vi besluttede at bestige Mt. Sequoyah fra sydsiden, vi kunne se at nogle trails (skovstier) førte op denne vej. Det blev en heftig tur, hvor vi trak cyklerne op ad de temmelig stejle stier. Heldigvis mødte vi et par, vi kunne spørge om vej, da vi var ved at fare vild. Vi nåede toppen efter en stigning som svarer til Himmelbjergets højde ved halv 5 tiden. Vi nød udsigten over Fayetteville dryppende af sved, der var vel 16 gr. igen nu!

Juleaftensdag var vi ude at handle det sidste til julen sammen med hele befolkningen i Northwest Arkansas! Vi havde valgt at gå i Wallmart, hvilket vi nok ikke skulle have gjort. Selvom det ikke var helt så slemt som Bilka, nærmede det sig!

Vel hjemme igen gik vi igang med at forberede julemiddagen. Christian havde skaffet den sidste gås i Fayetteville et par dage før, og Steffen lavede den på grillen. Christian kom med Riz a la Mande (lavet på risotto ris som er det nærmeste, vi kommer på grødris her) og dertil cherry pie filling, som grangivelig smagte som kirsebærsovs.

Jeg gik i kirke (University Babtist Church) kl. 5 med vores søde naboer Ramona og Phil. Det var en meget moderne form. Ved indgangen fik vi hver et lille juletræslys med karton rundt om til at fange stearinen. Det hele startede med, at vi så juleevangeliet tegnet på to store wide screens bag alteret, mens en stemme læste op. Præsten og et lille band med forstærkere stod og sang for, når vi sang julesange. Som en forskel fra den danske tradition står man op under sange/salmer og sidder under læsning fra Biblen. For mig var det fremmede lidt rytmiske sange, de eneste jeg kendte var "Joy to the World" og "Silent Night". Der blev læst fra bibelen af både det, vi kender som Juleevangeliet og andre tekster om Jesu fødsel. Det var folk fra menigheden, som kom op og læste. En hel familie med børn og måske bedsteforældre ad gangen. Præsten (som havde sit almindelige tøj på) talte over julens budskab, kort og godt om at bringe det lys og fællesskab, der er i kirken ud i verden og gøre godt. Der var også en tale knyttet til en slags adventskrans med fire lys og et stort i midten, som blev tændt et ad gangen undervejs i talen. Hele gudstjenesten sluttede med at præsten tændte sit lille lys ved det store i midten af kransen. Så blev lyset sendt videre fra ham til hjælpere til alle folk i hele kirken, flere hundrede, mens vi stående sang "Silent Night" ("Glade Jul").
Virkelig rørende.

Da jeg talte med mine naboer om oplevelsen på vej hjem, sagde de at med denne nye præst som var kommet for nogle år siden, havde tiderne skiftet i deres kirke. De mente at han gjorde (for) meget for at tilfredsstille de yngre mennesker i kirken med den moderne form. De savnede orgelet og det kirkekor, der havde været tidligere. Det kunne jeg godt følge dem i. Men som Ramona sagde : "Jeg er glad for at de unge også kommer i kirken, og vi bliver ved med at komme, for det er her vi hører til".

Ja kirke her er jo virkelig meget mere også et socialt fællesskab, end det er i Danmark. Her i staten går rigtig mange i kirke, og søndag formiddag er de fleste butikker lukket, der virker helt dødt overalt, folk er i kirke. Mange opfatter folk i kirken, som deres familie. Der er mange forskellige trosretninger, her i staten er flertallet knyttet til en form for babtisme. Man donerer penge til sin kirke, og alle kirker udfører socialt arbejde med frivillige fra menigheden. Man giver penge og mad til fattige, kører ud og handler for syge, støtter velgørende organisationer. Man kender hinanden i kirken pga. alt det, man laver sammen ved siden af gudstjenesten. Man lever det kristne budskab meget bogstaveligt.