Udviklingen af Carlsbad Caverns startede for ca.250 millioner år siden. Kort fortalt startede det med et rev i en meget stor sø. Søen tørrede ud og efterlod et lag af gips og mineralsalte ovenpå revet. 20-30 millioner år senere rejste Guadalupe bjergene sig og brød revet op. Regnvand blandede sig med olie og gasser i jorden til svovlsyre som begyndte at udhule de huler vi kender idag. For omkring 500.000 år siden, hvor grundvandet havde sænket sig, begyndte processen, som har dannet de stalaktitter og stalakmitter vi ser idag. Stalaktitter dannes ligesom istapper, dryp for dryp, blot uendeligt langsommere. Stalakmitter dannes hvor dråben til sidst falder, og vokser derfor ligesom op af jorden.
Der er over 118 huler i Carlsbad National Park, hvoraf Carlsbad Caverns er den største. Der er fundet spor af de oprindelige indbyggere, indianerne, i området, og de har kendt til hulerne, men så vidt vides ikke bevæget sig særlig langt ind.
Den første som begyndte at udforske hulerne, var en 16-årig teenager ved navn Jim White. I 1898 var han ansat på en farm i nærheden, hvor han skulle ride rundt i området og sørge for at indhegningerne om kvæget var i orden. En dag så han noget, der lignede røg komme ud fra en klippehule. Han troede, det var en aktiv vulkan, men fandt ud af det var en kæmpe flok flagermus. Han tænkte hulen måtte være stor med så mange flagermus,og begyndte at udforske hulen. Han havde en olielampe og en stige han havde lavet af træ og jernwire, som han brugte til at reperere hegn med! Han arbejdede sig længere og længere ned, hver gang han kom. I starten alene, men senere hen med en kammerat. Han afsatte mærker med sod, for at kunne genkende, hvor han havde været.
Vi startede med at tage elevatoren de 230 meter ned til en guidet tur på 1 1/2 time rundt i den dybeste del af hulerne. Historien om Jim White fik vi af rangeren Mark, som var en gudsbenådet fortæller og skuespiller. Midt i turen fik han alle 40 deltagere til at sætte sig, og så fortalte han om dengang Jim White var nede i den dybeste del af hulen, lige der hvor vi var. Og hans lampe gik ud. (Alt lys slukkedes.) Og hvordan han havde 3 tændstikker tilbage. Der fik vi virkelig en fornemmelse af, hvor stor en bedrift det har været den gang at udforske så stor en hule med helt anderledes primitive hjælpemidler.! Derudover var han geolog og vidste hvad han talte om.
Vi var overvældede af det ene mere utrolige syn efter det andet. Hulerne var så kæmpestore, og det var som at gå i en kathedral. Vi blev mindet om La Segrada Familia, Gaudis "Ufuldendte kirke" i Barcelona.
Efter den guidede tur tog vi elevatoren op og gik ned ad den naturlige indgang til hulen. Det var lavet som hårnålesving meget af vejen. En spændende oplevelse at gå ned i hulen på den måde og se dagslyset forsvinde.
Vi var ca. 5 timer i hulerne, afbrudt af en kort madpakke tur til overfladen.
Derefter kørte vi en tur ud i området med ørken lige ved siden af. Vi kom ud til et sted man kunne vandre, satte bilen og gik en lille times vandretur ned ad "Rattle Snake Trail" - ja, det er rigtigt, der er klapperslanger her, vi så bare ikke nogen. Til gengæld så vi en masse smukke blomster og kaktus planter !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar