fredag den 26. april 2013

Koncert, Krebsegilde, mv.

Det er efterhånden trivielt at blive ved med at skrive det : Men tiden flyver altså hurtigere og hurtigere. Der er  en eller anden psykologisk mekanisme der sætter ind, når halvdelen af tiden er gået. Om det så er en sommerferie på 3 uger, eller det er et ophold på 10 måneder. Vi har jo 4 måneder tilbage, og det føles på en måde så kort. Måske er det fordi vi oplever så meget ?

Vi var så heldige at have fået 2 billetter til en symfonikoncert i den nærliggende by Bentonville. Orkestret var virkelig godt, og der var to fremragende solister. En på tværfløjte og en pianist. Musikken var bl.a. af Rachmaninov.

Billederne af orkestret var slørede, så I får et billede af to fra publikum.


























Søndag den 21. april var en dejlig varm solskinsdag. Vi var inviteret til "Craw Fish Party" hos Heidi og Bart sammen med nogle af deres venner. Vi dukkede op ved halv 5 tiden, medbringende en dansk lagkage, som altid gør lykke herovre. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag/aften i selskab med søde mennesker.

Bart koger krebs i to store gryder på terrassen

Lækre sager kogt i specielle krydderier a la New Orleans.

Serveret i en bunke midt på bordet, og så spiser man med fingrene, bemærk dugen. (Aviser).
Dagen efter havde vi en aftale med en lærer og en gruppe studerende på Universitetet. De skal til Danmark for et kort ophold og studere i maj/juni. Vi havde forberedt en powerpoint og foredrag om Danmark, som vi fik fremlagt for første gang. Det var med lidt sommerfugle i maven, men det gik rigtig godt. Det er så svært at begrænse sig, men der er jo en grænse for, hvor lang tid man kan fange et publikum. Der var mulighed for spørgsmål og kommentarer undervejs, så det gjorde det dejlig afslappet.

Onsdag kom så den længe ventede dag, hvor Onkel Tage ankom til NWA Regional Airport. Vi hentede de glade men ret trætte mennesker, der havde rejst i næsten et døgn. Flot klaret! Desværre mangler vi to fra familien, men måske de følger os her på blokken. En hilsen herfra i hvert fald!

Morgenmad med jetlag.

Hygge.

Onkel Tage tager University of Arkansas med storm!
















































Ingen kommentarer:

Send en kommentar