mandag den 20. maj 2013

Turen går til Mexico.

Igår morges flyttede vi ud fra vores hus på Hawthorn og over til vores gode ven i nabolaget. Det blev lidt hektisk i de sidste minutter, hvor det sidste skulle vaskes, gøres rent, ryddes ud. Udenfor døren ventede rejseselskabet (Christian og 3 unge studerende fra laboratoriet) tålmodigt på os. Vi kom afsted til aftalt tid kl. 11 i Christians minivan.

Turen gik tværs gennem Oklahoma og videre til Dallas i Texas, hvorfra vi fløj halv 9 om aftenen. Det var varmt og fugtigt i vejret, så den kølige luft i lufthavnen var en befrielse.

Vi ankom til Queretaro ca. 200 km nord for Mexico City kl. lidt over 11. Turen i taxi ud til hotellet tog næsten en time. Så vi må indrømme det var en flok trætte rejsende, der ankom til Hotel Mision Juricillo over midnat.

Her kommer i blandet flok nogle indtryk fra vores første dejlige dag her i Mexico. Dagen idag har været varm og omgivelserne minder på mange måder Syd-Europa.










































Mange tanker og gode ønsker til alle jer mine gode venner og familie, som jeg har hørt fra idag. Jeg tænker på jer, samtidig med at jeg nyder alle de gode oplevelser, vi har fået lov at få ude i den store verden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar