Gry´s Blok: På gen-kik, St Louis.

Torsdag i sidste uge tog vi så igen den gamle Ford Taurus ud på eventyr. Køreturen tager jo godt 5 timer hver vej, så egentlig lidt vildt at tænke på. At vi indenfor 1 måned kører 2 ture bare for at overnatte og så køre hjem næste dag! Det ville vi vist ikke gøre under hjemlige forhold.

Vi ankom ved halv tre tiden, fik os installeret på motellet, og kørte så på opdagelse i byen. Vi startede med en god kop kaffe og dernæst en gåtur i en stor park. Skønt at få bevæget sig efter den lange køretur.

I St. Louis er der et område, som kaldes "The Hill". Her er der en koncentration af efterkommere af italienske indvandrere, og derfor mange italienske butikker og restauranter. St. Louis er ellers en meget blandet by. Som mange andre steder vi er kommet, ser det fuldstændig rodet og tilfældigt ud. Pæne bygninger med flotte facader, og lige ved siden af bygninger, der bare er forladt og står og forfalder. Meget mystisk. Meget forskelligt fra lille Danmark, hvor alt til sammenligning er så ordentligt og pænt.

Vi havde købt billetter til en koncert med det legendariske mandskor "Chanticleer" fra Californien. (Prøv at høre eksempler på deres kunnen på deres hjemmeside!). For Steffen var det gensynsglæde, han har hørt dem for 20 år siden, for mig var det ganske nyt. Medlemmerne er selvfølgelig blevet skiftet ud undervejs, men koret har eksisteret i 35 år. De er 12 mand høj, som synger SATB, som i et blandet kor. Dvs. at halvdelen faktisk synger i det tone-leje, som traditionelt er kvindestemmer. Klangen er dog helt klart maskulin, meget smukt og specielt. Oplevelsen kan ikke beskrives her, den må opleves. Akustikken var jo fantastisk, idet koncerten foregik i Cathedral Basilica, hvor vi allerede en gang tidligere har været til koncert.
De sang smuk tidlig musik fra 12-1400 tallet, og op til vores tid. De sluttede sidste afdeling af med Negro Spirituals. Flot.

Der var en del uro på motellet natten igennem, der var meget lydt, og folk bøvlede forbi og snakkede højlydt på svalegangen, så nattesøvnen var ikke så god, som den kunne have været. Svært at vide, hvad man får, når man bestiller på nettet. Sidst boede vi jo nærmest på luksushotel, men til samme pris.

Det var snevejr og hundekoldt og gråt. Vi valgte at køre over Mississippi-floden til staten Illinois for at besøge "Kahokia Mounds". Det er et sted, hvor der på et tidspunkt (ca. år 800-1200), har været en by med mellem 20-40000 indbyggere. (Indfødte amerikanere =indianere). Det er den største by, man har kendskab til nord for Mexico på den tid. (Større end London på samme tid.) Det har været et temmelig avanceret samfund med både landbrug, jagt og handel. Det har været et rigt samfund, og der er et stort antal høje (ca. 70), som har haft forskellige funktioner. De har tjent som basis for høvdingens og højtstående mænds huse, som gravhøje og som steder for religiøse ritualer. Der er lavet ærkæologiske udgravninger, og der er et museum med meget flotte og lærerige udstillinger. Vildt spændende, vi lærte en hel del nyt den dag. Den måde indianerne er blevet behandlet på i historien af indvandrerne fra Europa er jo i den grad en meget pinlig affære. De er blevet undertrykt, massakreret og forflyttet. Fordrevet fra deres land. Mange blev syge og døde af de sygdomme, indvandrerne kom med. En sørgelig historie. Interesserede kan finde stedets hjemmeside og læse mere.
Efter at have oplevet storheden på en af de største høje, "Monks Mound", i blæst og kulde, vendte vi næsen mod Fayetteville igen. I må desværre undvære billeder fra denne tur, vi havde glemt kameraet.

Søndag var vi på endnu en tur med vandreklubben. Sammen med Christian og Kai kørte vi til udgangsunktet knapt 2 timer herfra. I dejligt solskin var vi så heldige at møde en krondyr-flok på godt 70 individer i Boxley Valley på vej derop. Hvor heldig kan man være? Fantastisk syn.

På Round Top Mountain fik vi en god gå-tur og fantastiske udsigter over Ozark bjergene. Vores vandrekammerater fortæller os, at denne tid er den bedste at vandre på, fordi man stadig kan se langt omkring, og det er endnu ikke for varmt.