fredag den 15. marts 2013

Big Bang !

Nu er det vist på tide. Det er svært at følge med og nå at skrive bare lidt af alt det, jeg gerne vil, når vi oplever så meget, som vi gør. Jeg arbejder for tiden meget intenst på et power point foredrag om Danmark ind i mellem det, jeg ellers laver. Vi vil præsentere det for naboer, venner, kolleger og andre der måtte være interesserede. Vi har også fået en henvendelse fra Universitetet, som har spurgt, om vi vil holde det for nogle studerende.  Det er et spændende projekt at skulle lave, og samtidig noget uoverskueligt. Hvad skal man have med, hvad skal man sortere fra? Der er så meget, jeg gerne vil fortælle, når jeg kommer igang,. Og ikke mindst finder jeg ud af, hvor meget jeg faktisk ikke ved, og som jeg så går igang med at finde ud af om mit eget land!

Big Bang er navnet på et rock-band på 3 medlemmer. Mænd , som sikkert selv vil sige, de er i deres bedste alder. Steve på guitar (dekanen på biologisk institut), Brad på bas (Han arbejder med IT på uni og var den der skaffede os huset, vi bor i) og så en trommeslager. De gav den gas med gamle rock numre på et lille lokalt værtshus, hvor vi var nede at høre dem, sammen med andre kolleger fra Uni. Der var knald på, så tankerne fløj tilbage til den tid, hvor man gik til gymnasiefester, og kom hjem med summen for ørerne. Der blev ikke taget hensyn til Arbejdstilsynets decibel-grænse!

På biblioteket har jeg mødt en svensk-finsk kvinde, som jeg får mig en snak med hver onsdag. Hun er også voluntør dernede, og har desuden boet her i 30 år. Det er rigtig interessant at snakke med hende, hun ved jo en masse om livet her, set med skandinaviske øjne. Hun bor lidt uden for byen og har inviteret mig derud, når Dogwood træerne blomstrer, hvilket vil sige om et par uger. Det er noget mange nævner - Dogwood træerne. De har store hvide blomster, og der er åbenbart rigtig mange af dem. Det lyder rigtig smukt.

Sidste week-end drog vi til Little Rock, hovedstaden i Arkansas. Det kan godt være, at mange ikke har hørt om Arkansas. Men de fleste har hørt om Little Rock, hvor Bill Clinton var guvernør, før han blev præsident. Hovedformålet var at høre "Scola Cantorum", universitetets bedste kor, som vi har hørt ved flere lejligheder. De er bare gode! Da Little Rock ligger tre timers kørsel syd for Fayetteville, besluttede vi os for at lave en week-end tur ud af det.

Vejret var pragtfuldt. Da vi stod ud af bilen ved middagstid lørdag, var der vel 20 gr.! Så vi fik os installeret på hotellet, på med de bare ben, og så afsted ud i solen!

Med Clinton Library i baggrunden.

Efter medbragt frokost på skrænten ned mod Mississippi floden, fik vi os en dejlig  gåtur. Vi gik langs floden ved River Market og gennem et parklignende område. Der er 6 broer over floden som forbinder Little Rock og North Little Rock, som er to forskellige byer. Der var engang en som stillede op til borgmester posten. Han tabte valget, flyttede over broen og grundlagde en by, og blev borgmester der!


Little Rock´s skyline











En sporvogn kom forbi, vi hoppede på, og fik en rundtur i hele byen med en ivrigt snakkende konduktør, som fortalte om alt vi kørte forbi. På den måde fik vi hurtigt et overblik over byen.



























Vi så et museum om Arkansas dyreliv og  Old State House Museum. Sidstnævnte er der hvor statens regering historisk har haft til huse, der var udstillinger som beskriver Arkansas´ lovgivende forsamlings historie, guvernører gennem tiderne og meget, meget andet. Man bliver altså udmattet af så meget information, så vi måtte opgive at komme igennem det hele. Men interessant er det.

En vældig kendt mand og hans løbesko og bodyguard.
Vi sluttede dagen med en god øl og middag på det traditionsrige "Flying Fish", hvor de serverer tradionel sydstatsmad : Fried Catfish og fritter! Sjovt at opleve stedet, som var vældig berømt og populært med kø langt ud på gaden og op ad fortovet. (Lou Ann havde foreslået det, var måske ikke gået derind ellers?)

Dagen efter vågnede jeg op til lyden af naboens brusebad .....troede jeg. Ved et kik ud ad vinduet viste det sig at være kaskader af regn som væltede uafbrudt ud af himlen. Det fortsatte det meste af dagen.

Nå, vi glædede os til morgenmaden. Da vi kom over i god tid, var der absolut ingenting! Portieren kunne fortælle os, at man var gået over til sommertid i løbet af natten, så klokken var kvart over 10, og ikke som vi troede, kvart over 9. Nå for Søren, lidt flovt, vi var jo næsten blevet sure. Han var bare så flink, og tog os med ud bagved og fandt frem hvad vi gerne ville have! Service!

Vi besluttede os til at køre ud til Central High School museum og se det. Cenral high school blev verdensberømt i 1957. Skolekommisionen i Little Rock havde besluttet at man ville starte integration af hvide og afro amerikanere i de samme skoler. Op til denne tid havde der været seperate skoler, med utrolige forskelle i forhold til skolernes økonomi og ressourcer. F.eks. nævnes det, at når de hvide skoler kasserede deres bøger blev de afleveret på de afro amerikanske skoler, hvor man så måtte klare sig med dem.
Der var vedtaget lov om at skolerne i USA skulle starte integrationen.
Guvernøren på det tidspunkt, Guvernor Faube, valgte at gå imod skolekommisionen, og den føderale lovgivning. Han opfordrede folk til at gøre modstand, og det kom til voldelige demonstrationer og korporlige sammenstød. Han satte den statslige hær ind, for at forhindre de sorte studerende i at komme i skole. Det endte med at Præsident Eisenhover satte 1200 soldater ind og meldte ud, at ingen stat står over lovgivningen i USA. Dette er meget kort og overfladisk fortalt. Det gjorde dybt indtryk at se udstillingen, og hvis nogen har lyst at vide mere kan I nemt finde det på nettet.

Little Rock Central High School i regnvejr.



























Koncerten med Scola Cantorum var fantastisk, ikke mindst på grund af den skønne akustik i St. Andrews Cathedral. Denne gang hed koncerten "Flowers of the Spring" - Forårsblomster - og indeholdt bl. meget andet en række stykker af den dansk fødte komponist Morten Lauridsen.



























Efter en lille snak med dirigenten, som også er vores dirigent drog vi hjemad mod Fayetteville. Alt i alt en spændende week-end med gode oplevelser.

Vi nyder de lyse aftener nu vi har fået stillet klokken rigtigt, og fuglene kvidrer så det er en lyst. Der er mange drosselagtige fugle, og især kardinalerne nyder vi, med deres vidunderlige sang.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar