Snekaos, icestorm, Swedish Creek Falls og oversvømmelse.

Ugen startede hårdt ud med en vejrudsigt, der lovede sne! Vi har intet fået siden mellem jul og nytår, så det var jo også på tide, hvis vi skulle nå det inden foråret. Tirsdag cyclede jeg til biblioteket, som jeg plejer. I løbet af den 1½ time jeg var der faldt sneen blødt og dækkede alt. Det var flot at se alle træerne blive hvide, og jeg havde en fremragende udsigt over landskabet, idet biblioteket ligge på en bakke. Folk begyndte at blive urolige, der kom meldinger ind om, at folk ikke kunne komme op ad bakkerne i deres biler, at skolerne ville sende børnene hjem, osv. Kl. halv 12 meddeltes det i højtalerne, at biblioteket ville lukke kl. 12 pga sneen. Det føltes lidt fjollet, jeg grinede lidt ad det hele, så jeg tog min cykel og cyklede hjem :-)
Der var kommet ca. 5 cm sne.

Men det er selvfølgelig anderledes her pga de meget stejle bakker. De er ikke vant til at få særlig meget sne, så de færreste har vinterdæk på. Kun de allerstørste veje i byen bliver ryddet. Jeg så ikke en eneste sneskraber den dag.

De havde også varslet icestorm, altså islag, men det blev det heldigvis ikke her i denne omgang. For to år siden havde de en forfærdelig icestorm som varede i næsten en uge. Folk havde ikke strøm og varme, og det var for farligt at køre i bil. Mange træer knækkede på grund af vægten af det tykke lag is, der kom overalt. Folk fortæller om, hvordan de hjalp hinanden og stimlede sammen i de huse, hvor det var muligt at have noget varme af en slags og lave varm mad. Biblioteket havde åbenbart et system, så de ikke blev ramt, og var åbent, så folk kunne komme der og holde sig varme.

Der kom regn næste dag, og al sneen smeltede væk. Det har været noget koldt, lidt over frysepunktet, men de fleste dage har solen skinnet fra en blå himmel.

Min nabo, Martha, havde advaret mig om, at vi ville få bevinget besøg her en af dagene. Vi har et kæmpestort Kristtjørnetræ i haven, som indtil nu har været fuld af røde bær.Den opmærksomme læser vil måske erindre noget om en adventskrans af Kristjørn?
Så pluselig var der så voldsom en fuglesang i haven, som i en voliere. Der var hundredvis af fugle som forsynede sig før deres videre færd. Efter 2 dage var træet ribbet! Det var virkelig sjovt at opleve. Der var "Robbins", "Cedar Waxwing" og andre.

Igår, Lørdag, var vi sammen med Christian en tur med vandreklubben ude ved en trail ved Sweden Creek Falls. På turen derop kom vi igennem bjerglandskab med mange træer. Da det var frostvejr var der dannet is på træer og planter overalt. Solen skinnede, og landskabet var fuldstændig eventyrligt! Det lignede et sølv og glas! Jeg har aldrig set noget lignende.

Da vi kom til udgangspunktet, gik vi ad den fint afmærkede sti ned mod vandfaldet. I starten gik det nedad, og vi skulle passe meget på, fordi der ind i mellem var meget galt. Især da vi kom til at gå tæt op ad en klippevæg. Der hang store istapper, som var begyndt at dryppe pga solens varme. Der var de mest fantastiske is formationer.

Nede i bunden kom vi så til vandfaldet, som vel var omkring 25 meter langt. Meget flot! Efter at have gået rundt og kikket ved foden af vandfaldet gik vi op til toppen, hvor vi kunne se starten af vandfaldet. Vi slog os ned og nød solen.

Steffen sidder ved kanten af vandfaldet, lige der hvor vandet ryger ud over kanten.

Her står jeg oppe ved starten af vandfaldet.

På denne tur var der også flinke mennesker, som var nemme at snakke med. Der var ikke så mange gengengere fra sidst vi var med, men det er åbenbart meget forskelligt, hvem der deltager.

Vi besluttede selv at tage ud til endnu et vandfald på hjemvejen, nu vi var afsted. Christian foreslog, vi lige tog ned forbi Jacques´ hytte på vejen, og så om han og familien var hjemme. Jaques havde vi mødt sammen med hans thailandske kone og børn hos Christian for nogle uger siden.
Det var dem, vi var inviteret ud til Nytårsaften, hvor vi måtte opgive pga vejret. Jaques er ret alternativ i sine holdninger og sin måde at leve på. Han har rejst meget, og er som han siger "scandiofob". (Et begreb han selv har opfundet, som betyder at han sympatiserer med den skandinviske samfundsmodel).

Han har bygget et hus her langt, langt ude i Ozark bjergene. Man kører ad en snoet, bakket jordvej det sidste lange stykke. Det ligger i en lysning på en bakke med udsigt ud over bjergene, meget smukt og fredfyldt. Fantastisk sted. Han har bygget det for ca. 15 år siden, og har i en periode boet derude. Nu bor han med sin familie i Fayetteville og bruger hytten som en slags sommerhus.

Jaques og familien var der ikke, men vi gik op og kiggede ind ad vinduerne. Vi opdagede hurtigt, at der var oversvømmelse i hele underetagen. Der stod måske 5 cm vand over det meste af gulvet. Vandet fossede ned fra en beholder over vasken, der var et vandrør, der var sprunget, så det ud til.
Vi skyndte os op til bilen og kørte op på toppen af bakken for at ringe. (Der er ikke mobildækning nede ved hytten). Christian fik fat i Jaques, som fortalte, hvor nøglen var, så vi kunne komme ind og få lukket for vandet. Jaques ville komme, men der er 1½ times kørsel.

Vi fik lukket for vandet og begyndte at gå igang med at få ting væk fra gulvet og så ellers få vandet væk. Steffen bevæbnet med et fejeblad og en spand, Christian og jeg med hver sit badehåndklæde og spand.
Efter kort tid hørte vi motorlarm uden for. En stor, kraftig, ældre mand  i overalls på sådan en terrængående motorcykel på 4 hjul ankom til hytten. Det var en af naboerne, som var blevet hidkaldt af Jaques for at hjælpe med låsen, hvis vi ikke kunne komme ind. Han greb en gulvmoppe og gav en hånd med.

Det så lidt uoverskueligt ud til at starte med.Vi kæmpede med vandmasserne en lille times tid, før vi var færdige. Forbavsende så hurtigt det går, når man er flere om det. Vandet var frysende koldt, så det var hårdt for hænderne at vride de iskolde håndklæder. Naboen tog hjem igen, og vi så os lidt om på grunden. Det er virkelig en fredfyldt lille perle midt ude i skoven.

Vi besluttede os for at tage direkte hjem bagefter, havde fået "vandfald" nok for idag!
På vejen mødte vi Jaques, som inviterede på aftensmad. Vi takkede dog nej, det ville blive for sent syntes vi.