St. Louis tur-retur.

I sidste uge var jeg på besøg i en børnehave her i Fayetteville. Jeg var afsted sammen med min genbo, Ramona, som er pensioneret  lærer. Hendes tidligere chef er leder i børnehaven. Denne børnehave er tilknyttet universitetet, og er en slags forskningsbørnehave, og lærested for studerende. Studerende kommer og laver observationer og kommer i praktik her. Bygningerne er helt nye, åbnet sidste år og top moderne. Vi fik en rundvisning af hele stedet af lederen, som tog sig tid til at fortælle om det hele, deres struktur og pædagogik.

Hvordan var det så? Well, meget anderledes. Grundliggende anderledes. Hvor skal jeg ende, og hvor skal jeg begynde?
Jeg vil forsøge at komme med nogle reflektioner som ikke overhovedet er dækkende, men et lille billede af de indtryk, jeg fik under et besøg på ca. en time.

En børnehave her hedder "School", lige meget hvor små børnene er. Altså en grundliggende opfattelse af at børn kommer her for at lære noget, de ikke kan eller ved. Børnehaven er inddelt i stuer på en lang gang.

Alle rum er lyse og med store vinduer, træmøbler i børnestørrelse. Masser af farvestrålende legetøj og beskæftigelsesmaterialer afpasset efter børnenes alder. Endevæggen i lokalet er på børnesiden et stort spejl. På den anden side af spejlet er der en 1-vejs rude, som vender ud i et observationsrum, hvor de studerende og forældre kan gå ind og kigge uden at blive set. Under rundvisningen gik vi ind og betragtede stuerne på denne måde. Føltes lidt forkert at stå og kigge ind, uden at de var klar over det... Hvordan mon man har det som personale, at man til en hver tid kan blive kigget over skulderen? Ikke at man har noget at skjule, men det må være lidt underligt. Der er høretelefoner så man kan lytte også.

Vi starter med en vuggestue "Nursery School" med børn fra 2 mdr! til 1 år. Personalenormeringen er 1 voksen til 4 børn. (Den normering, som dansk pædagogisk forskning peger på er minimum for børn i alderen op til 3 år, i forhold til, at de har mulighed for at udvikle trygge relationer til voksne). En lille finte er dog, at vi i Danmark ikke modtager børn i vuggestue før mindst ½ år gamle. På stuen var der 4 kravlegårde sat op til de mindste, som de sover i. Alle var dog på gulvet, da vi var der. Der er et puslebord sat op, hvor de skifter børn ved den ene væg. Må lugte lidt, samme rum som de spiser i...

Næste rum var for 1-2 årige. Samme princip med puslebord og små senge de sover til middag i på stuen. Det var lidt af en sensation, da jeg fortalte, at vi putter børn i krybber ude året rundt. Det er fuldstændig utænkeligt her.

Næste rum var for 3-4 årige, og næste igen for 4-5 årige.  Altså meget opdelt efter alder. I denne alder er normeringen 1 voksen til 8 børn (igen passer det med dansk pædagogisk forsknings anbefaling). På alle stuer er der ind i mellem flere voksne, når der er studerende.
I Danmark har vi ofte delt op fra ½-3 år og så fra 3-6 år. Mange steder er alle børn på legepladsen sammen, eller har i hvert fald mulighed for at se hinanden. Vi ser det som en fordel at børn i forskellige aldre er sammen og ser hinanden, lærer af hinanden, hjælper hinanden, ser op til hinanden osv.

En stor forskel er at stedet bærer meget præg af at være en institution med stort I. Børnene skal lære, trænes, udvikles, aktiveres. Jeg oplever, at vi i Danmark har en grundliggende anden opfattelse, således børn i højere grad også får plads til den iboende drivkraft til selv at udvikle sig, til at lege. Vi opfattter den frie leg som meget vigtig. Selvfølgelig skal vi også nære børnene og være gode forbilleder for dem i de tilbud og de rammer vi laver omkring dem.

Der serveres mad, som er lavet i et fælles køkken, hvor en køkkendame laver mad som bliver kørt ud til hver stue på rulleborde. De syntes det lød spændende og rart at vi i min børnehave laver mad i køkkenet på stuen, blandt børnene. De undrede sig dog over, hvordan vi kunne passe børnene imens...

De havde nogle store rum, hvor børnene kunne lege og "træne" deres motorik. Al mulig slags legetøj og redskaber var der. De havde møderum, hvor der kunne holdes personalemøder og forældremøder! Flot. Legepladsen var et område med lidt græs, nogle højbede, en hel del legeredskaber, en sandkasse med højt hegn rundt om. Hele legepladsen kunne overskues på én gang. Alt var sikret med foreskrevne faldunderlag. Der var ingen mulighed for at være bare en smule "hemmelig". Det må være lidt stressende at være der som ét blandt mange børn. De var på legepladsen hver dag, hvis ikke det regnede eller var for koldt...
De havde 2 klapvogne med plads til 6 børn i hver, så de kunne gå tur. Dem var de meget glade for.

Arkansas har deres egne statslige læreplaner, som de skal opfylde i alle børnehaver. Jeg vil ikke gå i detaljer med dem, men blot nævne det der falder mest i øjnene for mig.
I Danmark har vi seks hovedtemaer, her har vi 5. De er defineret forskelligt, og vægten ligger forskellige steder. Noget der er meget mere vægt på her er kognitiv og intellektuel læring. Ligesom i Danmark, skal børnene evalueres i forhold til læreplanerne løbende.

Jeg vil nu stille spørgsmål til, om man kan måle børns udvikling, her eller i Danmark.

Og nu til noget helt andet.

Jeg er kommet godt igang på biblioteket. En formiddag arkiverer jeg lånekortsansøgninger. 2 formiddage sætter jeg DVD´er på plads på hylderne. Jeg nyder at udføre noget rutine arbejde, som stiller minimale intellektuelle krav (får dog opfrisket alfabetet!), og så ellers gå i mine egne tanker. Jeg hyggesnakker lidt, der er en rolig og venlig stemning og jeg kan forske lidt i kulturen, samtidig med at jeg gør noget nytte. I næste uge skal jeg hjælpe med til en eftermiddagsaktivitet i børnebiblioteket : "Sweetheart Valentine Tea party", hvor børn i alderen 4-7 er inviteret. De opfordres til at tage deres fest tøj på, og de skal medbringe deres velopdragenhed! Så må vi se, hvad det er for noget!

I week-enden var vi en smut-tur til St. Louis, Missouri, hvor vi havde bestilt billetter til en kor koncert. Koret, som hedder "Nordic Choir" er et meget godt universitetskor fra Luther College i Iowa. De sang virkelig smukt, uden noder, 80 sangere, som stod med hinanden i hænderne under hele koncerten. Det gjorde dybt indtryk.

Cathedral Basilica

"Nordic Choir" fra Luther college i Iowa.

Kirken er påbegyndt i 1908.

De fine mosaik udsmykninger blev færdiggjort i 1988.

Kirken de sang i hedder Basilica Cathedral. Det er en, for USA, meget gammel kirke påbegyndt for hundrede år siden. Det er en katolsk kirke, og når man ser den, kunne man tro, man var i Sydeuropa. Der er kupler og spir, og indeni er den fuld af mosaikker i lofter og på vægge. Virkelig flot. Og naturligvis med tilsvarende akustik.

St. Louis er kendt for "The Arch" -  som er en kæmpe bue bygget som et vartegn for byen. Det er enormt. Vi gik derned næste morgen fra vores hotel, det havde sneet og solen skinnede. Man kan komme op i den med en elevator, Vi har begge prøvet det, uafhængigt af hinanden for mange år siden.