Lørdag for en uge siden var vi til en rigtig hyggelig nabosammenkomst, hvor alle naboer var inviteret fra vores vej og tilstødende veje. Vi fik indtryk af et nabolag, hvor mange kender hinanden og en åbenhed overfor os som nytilkomne. Arrangementet var fra 6 til 8, og der var tre slags suppe, som man kunne gå ud i køkkenet og tage. Der var måske 30 mennesker ivrigt snakkende i køkken og stue ind i mellem hinanden. Man satte sig, hvor det kunne lade sig gøre, og faldt i snak, hvor man nu var. De to timer gik hurtigt, og opløftede gik vi hjem, med flere tlf. numre og adresser og løfter om at blive inviteret på middage. Idag kom én af gæsterne forbi vores hus, og vi aftalte at komme over til middag i løbet af ugen.
Om søndagen kørte vi med naboerne Martha og Mike til "Episcopal Church" og hørte "De 9 læsninger". Der var et børnekor og et voksenkor, og læsninger ind i mellem, som vi kender det hjemmefra. En harpenist akkompagnerede børnekoret. Harpen klinger virkelig fint sammen med børnestemmer. Der var også orgel, en dygtig organist. Koret sang bl.a meget andet "Magnum Mysterium" af Morten Lauridsen.
Nytårsaften var vi inviteret ud til en bjerghytte, ca. 1½ times kørsel herfra, hos et par af Christian´s venner, hvor vi skulle overnatte. Dagen før (midt i lagkagebagningen) blev vi desværre nødt til at aflyse turen. De sidste 10 km derud er på små grusveje, og pga sne var vejenes tilstand for usikker. De kunne end ikke køre med deres fire-hjuls-trækker derude. Vi aftalte i stedet med Christian at komme derud og lave mad sammen med ham og Kai.
Vi nåede at høre det meste af Dronningens Nytårstale direkte (sidst på formiddagen her), og noterede os, at vi i år var blandt dem hun nævnte! "...de som er nødt til at fejre Nytår langt herfra... det danske mindretal i Arkansas.." osv.
Dernæst skypede vi (forsøgte vi) med vores sædvanlige nytårsvenner i Danmark. Men vi måtte nøjes med at tie stille og indsuge stemningen af Nytårsaften gennem skærmen. Det er for svært at Skype med så mange på en gang, når de tilmed er en smule udiciplinerede efter et glas champagne. Men hyggeligt var det da.
Sidst på eftermiddagen drog vi til Christian og Kai bevæbnet med indkøb til en lækker Jamie Oliver menu med laks, fundet på nettet i sidste øjeblik, samt en lagkage til 10 personer!
En hyggelig aften, lidt atypisk dog. Efter maden tog vi et slag ludo alle 4. Ved 22-tiden tog vi hjem. Vi var en tur inde ved Town Square og vende, og på trods af at der var en del liv i byen, var det ikke til at se, at der foregik noget nogen steder. Heller ingen fyrværkeri overhovedet, som vi i øvrigt heller ikke har hørt eller set noget til i december. Intet.
Hjemme i stuen fulgte vi Nytår på CNN, og så det blive nytår i New York. Da det blev nytår her, gik vi ud på gaden for at se, om der skete noget, men alt var, som det plejede. Naboerne var vist gået i seng, alt var stille. Bortset fra, endelig, kunne vi høre fyrværkeri nede fra byen. Vi havde håbet at kunne se noget, men det tågede vejr lod intet lys skinne igennem. Lidt tamt.
Det grå triste vejr fulgte nytårsdag. Vi besluttede at bruge dagen på endelig at se "Chrystal Bridges", et helt nyt, meget stort og flot museum for amerikansk kunst, bygget af en af Walton arvingerne. Lige meget hvem, vi har talt med, opfordrer de til, vi skal se det. Da vi nåede derop efter en god halv time var der lukket. Vi havde endda checket på hjemmesiden, pga. at det var nytårsdag. Men de har lukket om tirsdagen!
Det fik os ud på en mindre "Road trip", da vi nu alligevel var ude at køre. Vi kørte nordpå til Missouri, og derefter vestpå og ind i Oklahoma og hjem til Arkansas igen. De tre stater mødes i et punkt, som er markeret med en sten.
 |
| På den tredie side står der Arkansas. |
Vi var inde i en blandet landhandel i en lille by, som havde alt fra almindelige købmandsvarer til cowboystøvler, Wrangler jeans, pyntegenstande og smykker. De er ret sjove de butikker langt uden for lands lov og ret. De minder én om en amerikansk film fra 50´erne. Som om tiden har stået stille her.
Når man kører ude på landet her, lægger man også mærke til en anden ting. Man ser alt for meget skrammel, affald og gamle biler efterladt rundt omkring, som om naturen var en losseplads. Der er måske bare for meget plads her ? Også ved almindelig bebyggelse ude på landet, er der ved nogen huse en hel skrammelplads omkring deres hus. Nogen steder er der skilte med "Flea Market" (loppemarked), men andre steder er det bare rod, der får lov at ligge.
Ugen her efter nytår har været noget skiftende med sol og gråvejr, men stadig omkring frysepunktet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar