fredag den 26. juli 2013

Fra det ene 8. vidunder til det andet.

Vi ankom til Santa Fe ad "bagvejen", Highway 104, over Las Vegas, en flot storslået rute over øde prærielandskaber, hvor der bor meget få mennesker, og hvor man ikke møder mange.

Vi indlogerede os på et 30 år gammelt "International Hostel". Et hostel er som et vandrehjem, den billigste løsning næst efter telt. Der er ikke så mange hostels her i USA som i resten af verden. De er utrolig hyggelige, fordi man møder andre mennesker fra hele verden, som man nemt falder i snak med. På dette hostel var vi så heldige, at der var mad i køleskabet, som vi måtte tage af. De fik en gang om ugen doneret "rester" fra et stort rigtig godt supermarked med kvalitetsmad. Der var ingen ting i vejen med det, måske var det mærket forkert, eller det var sidste salgsdag. Det var lige før, vi tjente penge på at bo der. Hver morgen fik hver gæst en lille rengøringsopgave, f.eks. feje, vaske gulv, gøre rent i fællesarealer. På den måde faldt man nemt i snak med de andre gæster.


























Vi fik et indtryk af byen Santa Fe, Plaza, St. Francis Cathedral, marked med kunsthåndværk, og en tur op ad gallerigaden "Canyon Road" som er en mile lang. Man kunne bruge uger der, men vi fik en smagsprøve. Vi sluttede dagen af med en køretur op mod Attalaya bjergene, hvor vi kunne betragte et flot tordenvejr bag byen.
Hostellet var slidt og gammelt, men hyggeligt og venligt. Der var et klaver og 1 1/2 guitar, så vi fik også sunget lidt i opholdsstuen. Vi sov i 7 personers familierum med køjesenge.

Så bevægede vi os nordpå mod Grand Canyon som ligger i staten Arizona.  Men på vejen stoppede vi i Petrified Forrest, "Den forstenede Skov", en nationalpark med et stort område med forstenede træer. Først når man kommer ud at gå imellem dem, kan man opfatte, at det ikke er rigtige træer.
















Landskaberne ændrer sig hele tiden, det er utroligt at opleve. Vi tager så mange billeder og små videoer, så det er svært at vælge til blokken.

Her er vi kommet ind i Petrified Forrest, hvor vi kigger ud over det område, der hedder "Painted Dessert", den malede ørken. Helt utrolige farvespil, som billedet ikke rigtigt retfærdiggør.

Her er vi kommet til Petrified Forrest, - Den forstenede skov.





Vi ankom til Mather Campground sidst på dagen, og nåede lige at slå lejr og lave mad mens vi endnu kunne se noget. Solen går jo ned ca. halv 8, og så bliver det hurtigt mørkt.
Grand Canyon er utrolig, den skal ses. 1. dag gik vi ture langs kanten, hvor vi ind i mellem hoppede på en bus og kørte lidt, når det blev for varmt, eller vores ben var trætte. Vi oplevede både en solnedgang, fuldmåne og en solopgang over kløften.


































Næste morgen stod vi op kl. 4 ( i bælgmørke) spiste morgenmad og fik lavet madpakker. Vi nåede ud til kanten, hvor vi så solopgang. Vi havde besluttet at gå et stykke ned i kløften og opleve storheden derfra. Vi gik halv 6, men det var allerede ret varmt. Da vi nåede op 7 timer senere, efter 14,4 km var vi klar til at hvile os. Temperaturen nede i dalen ca. en km nede var midt i 30érne. Vi gik til grænsen af vores formåen, men klarede den med masser af vand og mad og snackbarer. Ikke et ord om vores gakkede gangarter her 1-2 dage efter!

En række mulddyrsryttere skimtes, sådan kan man også komme ned.







Ethvert skyggested på vejen op blev udnyttet til en lille pause!




Vi havde en masse dejlige oplevelser med vilde dyr i området. Vi så enorme græssende krondyr helt tæt på, små bitte egern, alm egern, et par klapperslanger i parringsdans, smukke blå fugle, en californisk condor, ravne og meget andet.







Nanna nåede lige at gribe Jon, da han gled på kanten.


























Turen gik videre mod Utah, og på vejen forandrede landskabet sig igen drastisk. Bl. a. begyndte vi at se disse monumentale klippeformationer.





















































Ingen kommentarer:

Send en kommentar