Old Faithfull - den trofaste.

Den sidste hele dag i Yellowstone brugte vi til at køre til området ved en af de største geysere i parken, "Old Faithful". Den springer - meget trofast - en gang hver anden time. Tidspunktet forudsiges + / - 10 minutter. Området omkring OF har den største koncentration af aktive geysere i verden. Kun 4 andre steder i verden (Rusland, New Zealand, Island og Chile) har lignende områder.

Der er anlagt vandrestier mellem geyserne, så man kommer helt tæt på, og vi var så heldige at se rigtig mange af dem springe, mens vi var der. Også her var der boblende kilder og eventyrlige, mangefarvede vandhuller. En meget speciel oplevelse.

Old Faithful i udbrud.

Et liv ved Old Faithful giver sul på kroppen.

Bakterier og mikroorganismer giver de flotte farver.

Yellowstone National Park er virkelig et besøg værd. Man kunne sagtens bruge 3 uger alene her. Det er et meget stort areal, og mulighederne er mange. Der er et utal af vandreruter og steder at se.

Den 3. august begyndte hjemturen mod Fayetteville. De sidste to dage var køre-dage med overnatning på hoteller. Vi kørte en lille omvej forbi "Grand Tetons", en nationalpark i sig selv, med de mest imponerende bjerge. The Tetons rejser sig direkte op fra dalen, og har således ingen forbjerge.

I bjørneland.

I cowboy-land.

Efter en lang dag i bilen kun afbrudt af mindre pauser, var var det rart at sove på hotel. Der blev endda tid til en dukkert i poolen, før vi dejsede om i Laramie, Wyoming.

Skønt at se køer på græs med masser af plads!

Juhu, endnu et skilt til samlingen!!

Vi kører stadig!!

Næste dag blev endnu en lang dag på de uendelige veje. Først ud af Wyoming, igennem Colorado og ind i Kansas, hvor vi gjorde holdt i Salina.

Sidste dag blev knapt så lang. Vi tillod os at sove længe og spise morgenmad i fred og ro. Vi nåede hjem til Fayetteville, trætte og mætte af oplevelser sidst på eftermiddagen. Vi glædede os alle til at bare være hjemme igen.

ENDELIG HJEMME!

Ugen herhjemme igen gik med besøg hos vores forskellige gamle naboer, som jo alle var ivrige for at møde "de unge danskere". Vi var til aftensmad, til eftermiddagskaffe og de unge mennesker blev endda inviteret på brunch på byens bedste café af vores gode veninde Lou Ann. Nogen af os var til Barbershop-øvning, nogen var med cykel og bus til "Mall´en", nogen var med på rundvisning på biblioteket, nogen gik til poolen, og andre trængte bare til at slappe af.
En aften var vi alle på Japansk Hibachi-restaurant, hvor en ekvilibristisk kok gik helt amok med åben ild og jonglerede med knive, redskaber og mad. Han fik os alle, hver og én, til at prøve at gribe et stykke broccoli med munden! Sikken et show! Dertil var maden rigtig god, det nød vi alle.

Efter 18 dage med uregelmæssige måltider, mad i køletaske, en hel del fast og junk-food, og primitiv madlavning på campingblus, og i diverse lidt snuskede hostels var det nu rigtig dejligt at have et rigtigt køkken igen. At kunne opbevare mad i et rigtigt køleskab, at købe ind et sted man kender, og til en rimelig pris. Ja, det er helt basale ting man kommer til at skønne på efter en road-trip.

Dagene fløj afsted, og pludselig var det lørdag og afrejsedag. Vi havde dog inviteret Lou Ann på brunch og dernæst nåede vi ind og shoppe lidt i Himalayan Mountainshop. Det er en ret hyggelig og speciel butik som ejes af en mand fra Bhutan, som er tidligere munk, men nu amerikansk gift og bosat i Fayetteville.

Om eftermiddagen gik turen til XNA, Northwest Arkansas Regional Airport, hvor vi fik vinket farvel og sagt god rejse.

Det har været en meget intens og oplevelsesmættet måned, hvor vi har skullet være sammen døgnet rundt næsten uafbrudt.  En måned hvor bølgerne ind i mellem har gået højt, men alligevel er faldet til ro igen. Det er mange år siden, vi alle seks har været på ferie sammen, og aldrig i så lang tid, så hver enkelt af os har været udfordret på hver sin måde.
Alt i alt har vi klaret det godt, og kan huske tilbage på en masse spændende, lærerige, og sjove oplevelser og stunder med hinanden, og med mennesker vi har mødt. Vi har set en lille smule af nogle skønne steder i det store, store land, og forhåbentlig har det givet lyst til engang selv at rejse ud og udforske det videre. Endelig har vi oplevet amerikanernes gæstfrihed, åbenhed, hjertelighed og nysgerrighed overfor os. Jeg håber, vi alle kan tage det med os videre i livet.

"Farvel og på gen - kik!"

Yellowstone National Park - be bear-aware!

Efter Salt Lake City gik turen nordpå igen. Vi skar gennem et hjørne af Idaho, dernæst Montana for at komme ind i Wyomings nordligste hjørne, hvor Yellowstone ligger. Yellowstone er USA´s første og største nationalpark. Den er enorm, dækker et område på størrelse med Fyn. Den er kendt for sine geysere, boblende mudderhuller, farvede vandhuller og en stor mængde vilde dyr.

Vi boede to nætter på campingpladsen i Canyon midt i parken. (Yellowstone har sin egen "Grand Canyon.) Dernæst 2 nætter på campingpladsen i Grant Village i den sydlige del. Her skulle vores lånte 6-mandstelt (som ikke har været i brug i 17 år) stå sin prøve. Vi havde imprægneret det hjemmefra, der var kun et indertelt, og det var vist heldigt. De første tre nætter regnede det ret kraftigt med lyn og torden, og der var kun mindre vandskader, som tørrede i løbet af dagen.Det var ret koldt om natten, så den første nat sloges vi vist alle med kulden. Der var omkring 5 grader, brrrr. Men om dagen var det dejlig varmt, omkring 30 gr., så det hjalp på det.

Når man kommer til Yellowstone, kommer man uvægerligt til at tænke på Norge. Der er bjerge med sne på toppen, floder, søer og grantræer. Men der er meget mere, som slet ikke ligner Norge. Yellowstone ligger bogstavelig talt på en vulkan, som har været i udbrud millioner af år siden. Det er disse udbrud, som har formet landskabet, som det ser ud i dag. Mange steder ved de utallige geysere og boblende kilder er der direkte forbindelse til jordens indre. Der er aflejringer af forskellige mineraler rundt om geyserne, og søerne ved geyserne har mange forskellige farver pga de forskellige mikroorganismer, som lever i vandet. Det er meget specielt. Vi kørte ud fra campingpladsen på ture, hvor vi gik vandreture fra forskellige steder. Vi så store mængder bison-okser, kronhjorte, dyr, egern og de sjoveste små jordegern (Chip og Chap). Og ja, vi så også EN bjørn lunte ind i mellem træerne.

En ting som også er meget speciel for Yellowstone er, at der er en hel del bjørne, både Grizzly-bjørne og sorte bjørne. Der er særlige forholdsregler, man skal følge, når man camperer. Man skal hele tiden sørge for, at al mad og toiletsager er låst inde i bilen, når man ikke bruger det. Man må under ingen omstændigheder have disse ting i sit telt, da lugten tiltrækker bjørne. Bjørnene er som sådan ikke aggressive overfor mennesker, men de kan blive meget farlige, hvis de bliver overrasket. Hun-bjørne vil også blive meget vrede, hvis man kommer imellem dem og deres unger.Hvis man møder en bjørn i skoven, skal man IKKE løbe, da det provokerer dens instinkt. Man skal stille og roligt bakke, og evt. smide sig fladt på maven og spille død.
Der havde været observeret bjørne på campingpladsen 2 nætter, før vi kom, og bjørneberedskabet var aktiveret. De skulle forsøge at lokalisere dem og gelejde dem væk fra pladsen.

Det var lidt spændende at gå til ro. En "Ranger" havde fortalt os, at hvis vi hørte en bjørn kradse på teltet eller lunte rundt udenfor, skulle vi begynde at snakke stille og roligt og evt. højere og højere. Vi måtte ikke skrige og gå i panik. Så vi aftalte, at hvis nogen hørte noget, skulle de vække de andre.
Natten var rolig, men ved 6-tiden om morgenen syntes Emily, hun hørte en bjørn. Vi begyndte at snakke, men det var vist en and i stedet. Heldigvis.

Moab, Canyonlands, Arches - og Salt Lake City.

The show must go on... endnu en lang dag i bil. Vi forlod Grand Canyon og vores dejlige plet under træerne på Mather Campground om morgenen op kl. 6, afgang før 8. Turen gik vestpå ad den sydlige kant (South Rim), hvor vi flere gange var ude og se på udsigter.

Vi kom forbi Little Colorado River, som er et af de mange tilløb til Colorado-floden. Her stoppede vi og så den smukke kløft. Vi kiggede på og købte nogle indianske smykker i en bod hos et ældre indiansk ægtepar af Navajo stammen. Vi fik en lille snak med dem om deres håndværk, og om at deres børn rejser væk fra reservatet for at uddanne sig og få arbejde. Indianerne i reservaterne er fattige, gennemsnitsalderen er 40 år Manden fortalte, at de er fritaget for skat, som han sagde : "De har taget nok fra os". Dermed menes at indianerne blev frataget deres land og deres kultur blev undertrykt i mange år. Det er en meget sort del af USA´s historie. Landskaberne skiftede endnu en gang, det ene mere imponerende end det andet. Man kan ikke helt forstå der findes så mange forskellige.

Vi gjorde holdt endnu et sted, hvor vi blev vist rundt af en indianer, som havde en lille bod der. Vi så dinosaurus spor og forstenede dinosaurus æg og ekskrementer. Imponerende. Der var nok op mod 40 grader der, pyha, et varmt arbejde at have.

Vi ankom til "Lazy Lizzard Hostel" i Moab ved aftenstid. Vi fik købt ind og lavet mad i køkkenet, som nok ikke ville have klaret et check fra Levnedsmiddelkontrollen. Men hvad så? Vi mødte sådan nogle søde mennesker der fra andre lande. Det er så hyggeligt med den stemning der er på et hostel : Alle har bare lyst til at snakke, og mange sjove typer med hver deres historie mødes. Klokken blev mange, de unge i selskabet kom vist først i seng ved 2-tiden, fordi de sad og hyggede sig med snak og kortspil sammen med andre unge. Vi er alle begejstrede for den måde at bo på, som giver så mange specielle oplevelser. Hvis man bare bor på hotel møder man jo ikke rigtig nogen, folk holder sig for sig selv.

Vores bjælkehytte på Lazy Lizzard - MED aircondition!

Vi sov vist lidt længe, så det var allerede meget varmt da vi kom afsted ved 10-tiden. Vi kørte til National Parken "Canyonlands". Så det område, der kaldes "Island in the Sky".

Udsigt ved "Horseshoe Bend"

Pyha, et lille hvil i skyggen.

Lørdag stod vi tidligt op, for at komme afsted før varmen blev for slem. kl. 6.20 var der allerede 27 gr. C. Vi kørte til National parken "Arches", som er endnu et unikt og imponerende sted, med specielt mange "buer" i de meget røde sandstensformationer.
Utrolig smukt i morgenlyset. Vi gik mange små trails ud til de forskellige buer.

Søndag gik turen videre mod Salt Lake City. Vi kom afsted kl. 8, så vi havde hele eftermiddagen til rådighed. SLC er mormonernes hovedstad. Her grundlagde indvandreren Brigham Young  "The Temple" efter at havde fået en vision om, at han skulle gøre det. Der kom omkring 70.000 mormoner til byen, mange fra Skandinavien og England  Hele bymidten, kaldet "Historic Temple Square", ejes af mormonerne, religionen kaldes "Jesu Kristi Kirke af sidste dages Hellige". Nogle af os tog straks ind til Temple Square og oplevede en halv times orgelkoncert i "The Tabernacle", koncertsalen.

Orglet i "The Tabernacle".

"The Temple"

Senere tog vi ud til Great Salt Lake, vi måtte ud og prøve vandet!  Saltholdigheden er 12 % (Vesterhavet er 3.5 %). Det var virkelig sjovt! Man flød bare!

Vejret var skønt og vi mest voksne tog efter en flyder (Ikke dukkert!) i Walmart og handlede ind til burgere, som vi ville grille og spise på marinaen. (Til vores store skuffelse viste det sig nemlig at vi skulle bo på hotel og ikke som vi troede på hostel, og dermed havde vi ikke mulighed for at lave mad.)

Da vi kom tilbage kom der dog en voldsom storm, bogstavelig talt som lyn fra en klar himmel. Himlen blev mørk, det blæste en pelikan og vi fik med nød og næppe grillet brugerne, som vi derpå bragte hjem og spiste på hotelværelset. På hjemvejen så vi de mest fantasiske lyn, solnedgang og en komplet regnbue ind over Salt Lake City.

Næste dag var der fri shopping og sightseeing i SLC og dernæst endnu en forunderlig badetur i Great Salt Lake med afsluttende solnedgang!