Turen går til Mexico.

Igår morges flyttede vi ud fra vores hus på Hawthorn og over til vores gode ven i nabolaget. Det blev lidt hektisk i de sidste minutter, hvor det sidste skulle vaskes, gøres rent, ryddes ud. Udenfor døren ventede rejseselskabet (Christian og 3 unge studerende fra laboratoriet) tålmodigt på os. Vi kom afsted til aftalt tid kl. 11 i Christians minivan.

Turen gik tværs gennem Oklahoma og videre til Dallas i Texas, hvorfra vi fløj halv 9 om aftenen. Det var varmt og fugtigt i vejret, så den kølige luft i lufthavnen var en befrielse.

Vi ankom til Queretaro ca. 200 km nord for Mexico City kl. lidt over 11. Turen i taxi ud til hotellet tog næsten en time. Så vi må indrømme det var en flok trætte rejsende, der ankom til Hotel Mision Juricillo over midnat.

Her kommer i blandet flok nogle indtryk fra vores første dejlige dag her i Mexico. Dagen idag har været varm og omgivelserne minder på mange måder Syd-Europa.

Mange tanker og gode ønsker til alle jer mine gode venner og familie, som jeg har hørt fra idag. Jeg tænker på jer, samtidig med at jeg nyder alle de gode oplevelser, vi har fået lov at få ude i den store verden!

Mulberry Creek.

Vi kørte en søndagstur ud i det blå. Vi var heldige at finde en benzintank, hvor vi mindst ventede det. Vi var faktisk lige ved at opgive det og køre tilbage. Det er uberegneligt, hvor de er. Vi kørte en dejlig tur langs Mulberry floden, som ligger ca. en times kørsel øst for Fayetteville. Der er masser af vand i den lige nu, og der var mange ude og sejle i kano og kajak. Hvis der stadig er vand i den til sommer, vil vi ud og prøve det med børnene. Det kommer an på, om hvor meget regn, der kommer i tiden indtil da. Sidste sommer var der en frygtelig tørke, som de taler meget om her. Det regnede ikke fra april til oktober, og de fleste floder her tørrede simpelthen ud. Men indtil videre har det jo regnet en del her i foråret!

Landskabet er virkelig frodigt ligenu. Det er så grønt, at man tror det er løgn. Men sådan er det vist også når bøgen springer ud i Danmark hvert år, og det hele eksploderer i grønt og blomster overalt.
Her i staten er der mange forskellige slags egetræer, og når man kigger ud over bakkerne er der grønt i mange forskellige nuancer. Der er mange vilde blomster, nogen vi kender, mange slags vi ikke kender.

 

May-day, May-day ! Sne i maj i Syden!!?

Men mest af alt holder jeg af hverdagen, sagde Dan Turéll. Det er jo også nemt nok, når hver dag er en fest.

Efterdønningerne efter Onkel Tage´s besøg har endnu ikke lagt sig. Naboerne har i skrift og tale tilkendegivet, hvor hyggelig en aften vi havde sammen. Og det havde vi. En rigtig kulturudveksling!

Jeg har været på besøg hos Norna, som jeg har lært at kende på biblioteket, hvor hun også er frivillig. Vi mødes over DVD´erne hver onsdag og snakker om alverdens ting. Hun er en svensk/finsk kvinde, som har boet herovre i mange år. Hun er lige fyldt 75 og er en meget spændende dame. Hun bor lidt uden for byen i en lille oase sammen med sin amerikanske mand. Hun maler og strikker og interesserer sig for alternative anskuelser.

Igår vågnede vi op til snevejr! Kulde rekord i Arkansas ! I maj måned! For 4 dage siden var vi ved at smelte i 32 gr.

Vi har en fin fuglerede på væggen ved vores terasse. Det er en Robin, der har lavet den. En Robin er på størrelse med en solsort, men grå-brun og med orange bryst. Den er lige så almindelig, som en solsort er derhjemme. Den ligger på æg nu, og vi er lidt bekymrede for, om det nu går med den pludselige kulde.

Idag lørdag har vi været nede i byen til en lille festival med lokal musik. Rigtig hyggeligt og god musik. Der forgår en masse her de næste måneder, som vi vil benytte os af.

Besøg af Onkel Tage og hvad deraf fulgte.

Det længe ventede besøg af den rare onkel er netop afsluttet. Mage til onkel skal man lede længe efter. Han er hyggelig, vittig, opdagelseslysten og altid klar til en ny udfordring. Man kan få en dybsindig snak med ham, og et godt grin. Han var her næsten en uge, og vi er mange gode oplevelser rigere.

Jeg vil forsøge at nedfælde lidt om besøget i ord og billeder.

Fredag formiddag var jeg til voluntør-brunch på biblioteket. Det holdes en gang om året for alle de frivillige, så det ville jeg nødig gå glip af. Der var lækker brunch, taler og diskussion af bibliotekets fremtid. Jeg fandt ud af at "Mit bibliotek" fik biblioteksprisen i 2005 som det bedste bibliotek i USA! Det har været så stor en succes, at de nu skal udvidde, og det bliver diskuteret, hvordan det skal foregå.

Så tog vi til Chrystal Bridges. Det er stadig en stor oplevelse at komme der, selvom det var 4. gang. Vi ser lidt mere hver gang. Der var lidt problemer med GPS en og dæktrykket på vej derop, så vi blev lidt forsinkede. Da vi havde inviteret gæster til middag, tog vi hjem og gik igang med maden, mens gæsterne så udstillingen færdig. Kvart i 6 kom Tagerne hjem, og så tog alle fat i køkkenet.

Sådan en lille lækker menu til 14 skal vi hurtigt få ordnet!

Klokken halv 7 da gæsterne kom var alt klart! Alle naboerne var der : Martha og Mike, Beth og Mike og Ramona og Phil. Vi manglede bare Lou Ann, som stadig er i NM.
Det blev en virkelig hyggelig aften med masser af kulturudveksling og spændende snak. Onkel Tage sang selvfølgelig også et par sange for det taknemmelige publikum.

Lørdag startede med en rundvisning på biblioteket efterfuldt af torvedag på Town Square. Der var "Farmers Market" med blomster og lidt grønt og kunsthåndværk.

Det var koldt og regnfuldt, så efter gæsternes ønske gik turen til "Mall´en". Det er ligesom en slags indkøbscenter med alle mulige forskellige butikker. Vi spiste frokost og derefter var der fri shopping efter behov.

De red Vestpå....

På vejen hjem gik turen forbi "Liquor World", hvor vi under kyndig vejledning af "Barbara" fik købt lidt ind til aftenens vinsmagning.

Søndag var den første dag under besøget med sol og varme for alvor. Nu skulle vi have onkelen med på vandretur! Og han var med på den!
Vi kørte mod "Sweden Creek Falls", som er blevet et favoritsted for os. Undervejs gjorde vi holdt i Kingston, en lillebitte by midt ude på landet. Den er centreret om et lille torv og har både bank og posthus. Vi var en og kigge i "Grandpa´s", en 4 rum stor rodebutik med alverdens skrammel og gamle sager. Mere sjælden end køn.

En af butikkerne i byen skiltede med deres uforbeholdne mening!

Sweden Creek falls var ligeså flotte som de plejer at være. Der var rigtig meget vand i takket være alt det regn der er kommet på det sidste.

Derefter gik turen til Kings river falls, hvor 5 ud af 8 fik en dukkert! Skønt vand.

Temperaturen var over 30 grader da vi kom hjem om aftenen. Cikaderne sang, grillen duftede og selskabet var dejligt trætte.

Mandag gik turen til Eureka Springs. Første stop var naturligvis "Thorncrown Chapel". Med den grønne bøgeskov som kulisse var synet ikke mindre skønt denne gang!

Så kørte vi en rundtur gennem byen og beundrede de victorianske huse og ikke mindst de nyudsprungne træer, buske og blomster.

Efter frokost og en lille rundtur i byens butikker fik vi hurtigt nok af turistfælden. Vi kørte ud til "War Eagle Creek". Efter en lille smuk vandretur langs floden med udsyn over skønne lanfskaber, fandt vi et sted, vi kunne få en dukkert. Der var meget strøm, så vi blev inde ved kanten. Vi så en enkelt vandslange svømme tværs over inden vi gik i, men så var den da væk!

Om aftenen var vi til korprøve inden den store koncert. Steffen var så heldig i sidste sekund at kunne låne en smoking (som er koncert tøj for herrer) af en nabo på den næste vej. Mike havde formidlet kontakten, og den passede på en prik.

Tirsdag var vi lidt fordelt i og omkring Fayetteville. Nogen gik en tur i byen og så bl.a. Clinton´s Hus. Andre fik lejet cykler og cyklede bl.a. rundt om Lake Fayetteville.

Tæerne dyppes i Scull Creek undervejs til Fayetteville.

Vel hjemme igen kan vi ikke modstå fristelsen. Det er over 30 grader og vi har gået og cyklet rundt hele dagen i varmen. På trods af at poolen er mere end grumset efter vinteren og først bliver renset 1. maj hopper  temmelig mange i. Forfriskende.

Efter et bad går turen til Walton Arts Center, hvor vi skal møde til prøve en time før koncerten. Det 150 mand store kor og et helt symfoniorkester venter! Vi når lige et gruppebillede på vej til prøven!

Onkel Tage kommer til koncerten. Mange vi kender er troppet op, salen er godt fyldt op. Det er fantastisk at synge i så stort et kor, en kæmpe oplevelse. Orkestret er utrolig dygtige og det hele klapper. Skønt også at have den oplevelse herovre. Aftenen sluttes af med mad og en god øl på Hog Haus.

Onsdag er afrejsedag. Vækkeuret ringer halv 6 og efter en hurtig gang morgenmad er Onkel Tage klar til afgang kvart over 6, helt planmæssigt! Ih hvor har det været nogle intense og dejlige dage.

Onkel Tage på vej til nye oplevelser i New York City.

Barbershop i Bentonville.

Torsdag aften gik turen til Bentonville for at mødes med barbershoppen som Steffen synger med. Vi medbragte 2 danske lagkager, bare for en sikkerheds skyld. Vi regnede med at synge lidt for dem, og ellers høre dem synge. Det viste sig at de havde lavet et stort arrangement ud af det. Der var inviteret en kvindelig barbershop gruppe, folk fra ældrecenteret og så ellers en masse barbershoppere og deres koner. Så der var faktisk ret mange mennesker.

Det var helt vildt hyggeligt. Det startede med velkomsttaler, hvor vi jo naturligvis blev præsenteret, og hvor alle andre blev præsenteret. Så startede barbershopperne med at fortælle lidt om hvordan de gør når de mødes. Hvordan de varmer op, fysisk og stemmemæssigt, og vi fik alle lov at være med i den del. Så sang de nogle sange for os, virkelig underholdende. Medlemmerne er nok i gennemsnit mellem 70-80 år, men de går igennem til et 13-tal i stil og show!

Så var det vores tur, og vi sang vort hjemlands sange, bl. a. "I Danmark er jeg født", "Ole sad på en knold", "Opvågni" og nogle andre. Det faldt i god jord. Vi fik i hvert fald stående bifald, det er vist 1. gang i Onkel Tage´s historie. Så var det den kvindelige barbershops tur. Det var en kvartet, og bare så flot.

Så var der pause. Ældrecenteret serverede ost og kiks og snackgrøntsager, og så passede lagkagerne jo godt ind. Og på bedste amerikanske vis blev vi alle opfordret til at introducere os for hinanden alle sammen, og "have a clever conversation of music"! Og så gik snakken. Der er bare ikke nogen generthed ved det, sådan gør man bare her. Og hvor er det befriende og hyggeligt, alle snakker med alle og så skifter man konstant rundt og får snakket med mange forskellige på kort tid. Det er meget forskelligt fra hjemme i Danmark, hvor vi er meget mere reserverede. Nogen kalder amerikanerne for overfladiske, men det synes jeg altså ikke er helt rigtigt. Det er bare en anden måde, men når man vænner sig til det, kan man godt få en rigtig god kontakt også på kort tid. Men man skal være lidt mere modig. (Gælder for mig i hvert fald.)
Vi sluttede af med at lytte til lidt mere Barbershop, og så var det godnat og tak for rigtig dejlig aften!

(Her kommer inden længe nogle billeder)

Koncert, Krebsegilde, mv.

Det er efterhånden trivielt at blive ved med at skrive det : Men tiden flyver altså hurtigere og hurtigere. Der er  en eller anden psykologisk mekanisme der sætter ind, når halvdelen af tiden er gået. Om det så er en sommerferie på 3 uger, eller det er et ophold på 10 måneder. Vi har jo 4 måneder tilbage, og det føles på en måde så kort. Måske er det fordi vi oplever så meget ?

Vi var så heldige at have fået 2 billetter til en symfonikoncert i den nærliggende by Bentonville. Orkestret var virkelig godt, og der var to fremragende solister. En på tværfløjte og en pianist. Musikken var bl.a. af Rachmaninov.

Billederne af orkestret var slørede, så I får et billede af to fra publikum.

Søndag den 21. april var en dejlig varm solskinsdag. Vi var inviteret til "Craw Fish Party" hos Heidi og Bart sammen med nogle af deres venner. Vi dukkede op ved halv 5 tiden, medbringende en dansk lagkage, som altid gør lykke herovre. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag/aften i selskab med søde mennesker.

Bart koger krebs i to store gryder på terrassen

Lækre sager kogt i specielle krydderier a la New Orleans.

Serveret i en bunke midt på bordet, og så spiser man med fingrene, bemærk dugen. (Aviser).

Dagen efter havde vi en aftale med en lærer og en gruppe studerende på Universitetet. De skal til Danmark for et kort ophold og studere i maj/juni. Vi havde forberedt en powerpoint og foredrag om Danmark, som vi fik fremlagt for første gang. Det var med lidt sommerfugle i maven, men det gik rigtig godt. Det er så svært at begrænse sig, men der er jo en grænse for, hvor lang tid man kan fange et publikum. Der var mulighed for spørgsmål og kommentarer undervejs, så det gjorde det dejlig afslappet.

Onsdag kom så den længe ventede dag, hvor Onkel Tage ankom til NWA Regional Airport. Vi hentede de glade men ret trætte mennesker, der havde rejst i næsten et døgn. Flot klaret! Desværre mangler vi to fra familien, men måske de følger os her på blokken. En hilsen herfra i hvert fald!

Morgenmad med jetlag.

Hygge.

Onkel Tage tager University of Arkansas med storm!